Endnu ingen anholdt efter knivstikkeri søndag aften
Tre mænd, der blev anholdt efter knivstikkeri tidligere søndag, er blevet varetægtsfængslet
Opdateret kl. 08:22
AALBORG: Nordjyllands Politi har søndag aften og videre natten igennem efterforsket et knivstikkeri, der fandt sted i en lejlighed på Østre Havnepark sent søndag. Her blev en 22-årig mand stukket i låret med en kniv. Indtil videre er der dog ikke nogen anholdte i sagen.
Manden er dog ikke kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi mandag morgen.
Politiets efterforskere arbejder videre på sagen mandag, og vagtchef Jesper Sørensen har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Tidligere søndag var der et voldsomt opgør i Nørresundby, hvor to mænd endte med at blive stukket med kniv. Den ene af de to blev indlagt på Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand, og mandag morgen er der fortsat ikke nyt om hans tilstand. Den anden mand, der blev ramt af knivstik, blev stukket i lår og bagdel.
Seks personer blev anholdt i forbindelse med opgøret i Nørresundby, og de tre er blevet varetægtsfængslet frem til 5. februar.
Hvorvidt der er forbindelse mellem de to episoder er uvist.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.