Sygehusafdeling sat under pres: - Folk får blodpropper og forsøger selvmord i ventetid

Nye centre for kønsidentitet mærker enorm tilstrømning, og centret på Aalborg Universitetshospital har fået fire gange så mange henvisninger, som de havde forventet. Det er ikke et modefænomen, siger ledende overlæge i Aalborg

En række centre for kønsskifte på danske hospitaler oplever et overraskende stort pres i disse år, og tendensen ser bestemt ikke ud til at løje af. Et af centrene har hjemme på Aalborg Universitetshospital i Reberbansgade i Aalborg. <i>Foto: Henrik Bo</i>

En række centre for kønsskifte på danske hospitaler oplever et overraskende stort pres i disse år, og tendensen ser bestemt ikke ud til at løje af. Et af centrene har hjemme på Aalborg Universitetshospital i Reberbansgade i Aalborg. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Center for Kønsidentitet i Aalborg er overvældet. Man havde regnet med, at 75 personer skulle henvises til behandling, men nu rammer tallet 350 årligt, skriver Ugeskrift for Læger.

-Vi beklager, at situationen er sådan lige nu, skriver centret på sin egen hjemmeside.

"Situationen" er nemlig sådan, at det store pres betyder så lange ventetider, at de i yderste konsekvens kan være fatale. I øjeblikket er der knap et års ventetid fra henvisning til første samtale.

Astrid Højgaard, der er cheflæge på centret, er bekymret for de konsekvenser, som den lange ventetid kan have for patienterne. 

-Man sætter mennesker i skakmat i forhold til deres situation. Nogle bliver deprimerede og murer sig selv inde. Vi har selvmordsforsøg i ventetiderne. Vi har også mennesker, der finder andre veje, altså køber medicin på internettet og bruger det efter eget bedste skøn. Og eget skøn er sjældent det gode skøn, siger cheflægen.

Center for Kønsidentitet i Aalborg har gennemført en undersøgelse, som viser, at omkring en femtedel af centerets patienter medicinerer sig selv med hormoner.

Astrid Højgaard siger, at hun har patienter, der har fået blodpropper på grund af selvmedicineringen.

På Aalborg Universitetshospital indledes behandlingen af kønsligt ubehag, kønsinkongruens eller kønsdysfori, som det også kaldes nogle steder, ofte med to-tre psykologsamtaler. Det kan være flere, hvis man har andet psykisk, der skal tages forhold til. Herefter taler patienten med en hormonspecialist, enten gynækolog eller endokrinolog, før behandling aftales.

Ikke et modefænomen

På Aalborg Universitetshospital er to ud af tre patienter på Center for Kønsidentitet unge voksne mellem 18 og 23 år. Kønsfordelingen er rimelig ligelig fordelt. Og enhver tanke om, at stigningen skyldes, at kønsskifte er et modefænomen, vil Astrid Højgaard gerne smide i skraldespanden.

-Indtil for få år siden var det enormt stigmatiserende at være transperson, så mange mennesker har levet under radaren og valgt ikke at blive behandlet, valgt at leve videre, selvom det ikke var et lykkeligt liv, siger cheflægen. 

En anden forklaring er ifølge Højgaard, at der er kommet en større viden om, hvad transkønnethed er, og at det rent faktisk er muligt at blive behandlet på en måde, der opfylder den enkelte persons behov. Flere af cheflægens patienter har fortalt hende, at de har fået aha-oplevelser, når de har opdaget klinikken i Aalborg. 

Astrid Højgaard hører så grelle historier om "kønsligt ubehag" og de afledte konsekvenser, at det er utænkeligt, det ikke er reelt, når de mange flere personer henvender sig til Center for Kønsidentitet. 

Ud af de 1500-1600 patienter, der er eller har været i behandling på centeret i Aalborg, har kun en enkelt fortrudt. Og hun hører ikke historier om unge, der går ind i processen for at se godt ud med nye bryster eller promenere på TikTok.

- Det er overhovedet ikke den historie, vi hører. Vi hører historier om mobning, om misbrug og om selvmordsforsøg. Så jeg køber ikke ideen om modefænomen, og jeg køber ikke ideen om, at det smitter, siger Astrid Højgaard.

For de under 18-årige er tendensen også stigende, men hvis man er under 18 år, bliver man, uanset hvor man i landet bor, henvist til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København.

Sådan får du hjælp, hvis du har selvmordstanker

  • Du skal søge hjælp, hvis du har tanker om selvmord.
  • Hos Center for Selvmordsforskning kan du se en oversigt over, hvor du kan søge hjælp. Kontakt også gerne din egen læge.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden