Forsvarspolitik

Sådan reagerer borgmester på omdiskuteret aftale

Aftale om amerikansk militærbase i Aalborg bliver nu behandlet politisk

Danske og amerikanske soldater kan komme til at arbejde side om side på de tre flyvestationer i Jylland.
Danske og amerikanske soldater kan komme til at arbejde side om side på de tre flyvestationer i Jylland. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:23

Er det en god idé at tillade amerikanske soldater på Flyvestation Aalborg, og hvad bliver deres beføjelser egentlig?

Det er spørgsmål, som skaber debat i disse dage. 

For alt imens Danmark og Grønland markerer sin suverænitet over for USA, er der på samme tid opsejling til en aftale, som vil give amerikanske styrker adgang til at rykke ind på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg.

Planen er en 10-årig uopsigelig aftale, der giver amerikanerne mulighed for at placere både soldater og militært udstyr i Jylland.

Fakta om baseaftalen
  • Folketinget skal i disse dage behandle en aftale om et forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA, som blev underskrevet 21. december 2023 i Washington.
  • Et forbehold dengang var, at aftalen endeligt skal godkendes i Folketinget.
  • Aftalen indebærer blandt andet, at amerikanske styrker uhindret får adgang til aftalte militære områder og anlæg i Danmark, som aktuelt omfatter flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg.
  • USA vil dermed få øget adgang til dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord, hvilket kan omfatte udstationering af amerikansk personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning og øvelser.
  • Flere politikere herunder Enhedslisten har gentagne gange stillet spørgsmål til, hvilke "rettigheder og beføjelser", man giver til USA i aftalen.
  • Aftalen gælder alene dansk territorium og omfatter derfor ikke Færøerne og Grønland.
  • Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget 11. april.
Folketinget

På forhånd er et flertal i Folketinget positivt stemt overfor at godkende aftalen.

Samtidig viser en helt ny meningsmåling, som Megafon har lavet for TV2, at danskerne er mere splittede i spørgsmålet.

Aalborgs borgmester afviser ikke

I målingen erklærer 47 procent af de adspurgte danskere, at der ikke skal gives tilladelse til udstationering af amerikanske tropper på dansk jord. 41 procent svarer det modsatte, mens 12 procent svarer 'ved ikke'.

Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), siger til tv2.dk, at han ikke frygter aftalen og erklærer sin fulde tillid til Folketinget, udenrigsministeren og statsministeren.

- Jeg har også talt med kasernen heroppe, der hidtil har været glade for samarbejdet med amerikanerne og fortæller, at der er stor tillid, siger han til tv2.dk

- Og så er vi altså afhængige af, at vi samarbejder med amerikanerne på nuværende tidspunkt i forhold til vores sikkerhed.

Borgmesteren understreger også, at han trods sin opbakning til aftalen “på ingen måde deler menneskesyn med Donald Trump”.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget i dag, fredag 11. april.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden