Et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet skal skabe et sikrere elnet, som på sigt potentielt kan sørge for lavere priser til forbrugerne.

Tirsdag har det Det Europæiske Forskningsråd (ERC) sendt mange millioner mod Aalborg Universitet, som i samarbejde med RWTH Aachen Universitet i Tyskland skal udvikle fremtidens klimavenlige udbygning af elnettet, skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Udvikling af nyt elsystem

Forskningsbevillingen er på 11 millioner euro fra ERC, hvor 3,1 millioner euro, ca. 23 millioner kroner, er kanaliseret til Aalborg Universitet med formålet at udvikle og teste en ny hardware- og elsystemlogik.

Forskningen begynder den 1. april 2025, og der er afsat seks år til projektet. Dog forventer man at have resultater efter tre til fire år, fortæller Frede Blaabjerg, professor i Energi på Aalborg Universitet og en af forskerne på det nye projekt.

- Vi vil kigge på, hvordan elnettet fungerer, og hvordan vi i dag får strøm gennem store kraftnetværker, som leverer til os som forbrugere, og som er styret af, at man abonnerer hos et elselskab, siger Frede Blaabjerg.

Køb strøm af din nabo

- Vi vil forsøge at tænke lidt anderledes. Der er flere og flere steder, hvor forbrugerne også bliver producenter, fordi man sætter solceller på tagene, og nogle har vindmøller, fortæller Frede Blaabjerg.

Man vil prøve at tænke lidt modsat, hvis man kan forestille sig, at elnettet bliver mere som internettet, hvor man forbinder sig til elnettet, som man ville forbinde sig til internettet, og man i princippet kan handle med hvem som helst.

- Eksempelvis: Du bor i Aalborg, og jeg bor i Aalborg, og jeg laver en aftale med dig, fordi du har solceller på dit tag, så kunne det være, at jeg gerne ville købe den energi, du har, forklarer Frede Blaabjerg.

Han uddyber, at man på den måde ville kunne lave en mere decentral styring af elnettet, hvilket kan komme forbrugerne til gode.

- Vi sigter jo på, at forbrugere kan få den billigste mulige energi, så det er lidt at bryde op på det monopol, som der mere eller mindre er i dag.

Han tilføjer, at det skal gøres ved at kigge på forretningsmodeller og hvordan det her "el-internet" skal bygges op, og ligeledes hvordan man rent teknisk skal gøre det.

Frede Blaabjerg understreger, at det er et forskningsprojekt, og det er ikke sikkert, forskerne kan finde en løsning.

Et mere lokalt og sikkert elnet

I dag er der meget el, som bliver sendt væk fra lokalområderne, men hvis man holde strømmen lokalt kan det give lavere elpriser.

- Hvis vi ikke sender det så langt væk, så har vi muligvis mindre tab i elnettet. På den måde kan man forvente, at energiprisen bliver lavere, forklarer Frede Blaabjerg.

Ligeledes vil der blive forsket i, hvordan man får et sikrere elnet i Danmark, da store områder i dag er koblet til det samme kraftværk.

- Elnettet hænger i dag sammen som en enhed. Hvis større ting fejler, for eksempel nogle store kraftværker, så er der en meget stor risiko for, at store geografiske områder mister strømmen.

Han uddyber, at hvis man splitter elnettet op i mindre enheder, vil færre dele være forbundet, og det vil kun være de dele, som er afhængige af hinanden, der vil blive påvirket, hvis noget går i stykker. Det vil derfor kun gå ud over et geografisk lille område.

- På den måde har vi en ambition om, eller vi har en tro på, at vi kan lave et mere sikkert elnet over tid ved at bygge det op på den måde.

Færre udsving i elpriser

- Vi skal forsøge at finde ud af, om vi kan lave et marked, hvor udsvingningen i elpriser bliver mindre, siger Frede Blaabjerg.

Han understreger, at det ikke er noget, som han kan garantere, men at man godt kan forestille sig et scenarie, hvor udsvingene bliver mindre. Prisen afhænger af det udbud, der er, og det behov, der er.

- Vi skal finde ud af, om man laver sådan et type el-net, kan man så også få bedre styr på, om elprisen behøver at fluktuere?

Ifølge Frede Blaabjerg vil man i løbet af tre til fire år have nogle ret klare indikationer på, om det kan lade sig gøre.

- Vi har en tro på, at det et stykke hen ad vejen kan lade sig gøre. Men spørgsmålet er, om det kan skaleres op så meget, at det kan udbredes til hele elsystemet, og det er det, vi skal finde ud af, afslutter Frede Blaabjerg.