Vores far var alvorligt syg og tilbragte sine sidste uger på plejehjemmet i et midlertidigt ophold. Selvom personalet arbejdede under pressede vilkår – med fuld belægning og lav bemanding - mødte vi en varme og nærvær, som rørte os dybt. 

De tog sig tid. Tid til at lytte til vores bekymringer. Tid til at se og høre vores far – ikke kun som en
patient, men som det menneske, han var. De lod ham fortælle sin livshistorie, og de lyttede, selv når
de havde travlt. Og travlt havde de – men deres empati og engagement var større end deres timer. 

Et særligt øjeblik, som vil leve i os længe, var da vores far dagen før sin død sang "Er du dus med himlens fugle" med klar stemme fra sengen. Flere af personalet fik tårer i øjnene. De viste en sjælden grad af indlevelse – og var ikke bange for at lade mennesket skinne igennem bag den professionelle rolle. 

Det gjorde hele forskellen. 

Og da det viste sig, at der ikke var en ekstra seng, så vores mor kunne blive hos ham de sidste nætter, tog lederen helt uopfordret hjem og hentede en weekendseng, så de kunne være tæt sammen til det sidste. Det glemmer vi aldrig. 

I en tid, hvor der ofte sættes spørgsmålstegn ved ressourcerne i ældreplejen, vil vi gerne fremhæve Gug Plejehjem som et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når faglighed, medmenneskelighed og ægte omsorg går hånd i hånd. 

Af hjertet tak til hele personalet på Gug Plejehjem. 

Tak for jeres indsats, jeres nærvær og jeres kærlighed til jeres arbejde. I gav vores far en fredelig og værdig afslutning – og os en oplevelse af tryghed midt i sorgen.