Vores vej.

Holdet fra Det Kgl. Teater på turne rundt i landet får os i salen til at spille med. Nu er vi godt nok nordjyder, og vi er ikke på stadion, men vi kan godt svinge med vores udleverede spilletrøjer, huje og klappe, og stå op og synge "Der er et yndigt land" for fuldt skrald.

Gispe over en hård tackling, som dygtigt vises i langsom gengivelse på scenen, og føle suset, når bolden går i mål og får netmaskerne til at blafre.

Også selvom det hele er en illusion, og de fem på scenen spiller en mængde roller, både omkring de to hold - FC Øresund og Boldklubben BK, der spiller pokalfinale på det danske nationalstadion, og i Qatar, hvor der som bekendt spilles VM i fodbold i vinter.

Et faktum, der har kostet mindst 6.500 migrantarbejdere livet i forbindelse med opførelsen af de nødvendige stadions. Migranter, der knokler 12 timer i døgnet i ulidelig hede og under slavelignende forhold.

I en stenrig ørkenstat.

En betændt politisk byld, både for fodboldens aktører, for myndighederne i de deltagende holds hjemlande, og for den enkelte tilskuers lyst og mulighed for at følge med, både live, på tv og på andre måder.

Boykot eller deltagelse er et svært valg, når man nu bare elsker fodbold, og man måske ikke synes, det nytter så meget i forhold til alverdens elendighed, at man selv som person bliver væk fra et fodbold-VM. Et personligt dilemma. Som man med rette kan spørge sig selv, om det er rimeligt at overlade til den enkelte.

En beslutnig om VM et sted helt uden fodboldkultur, som aldrig skulle være truffet, men som nu, da den er truffet, ruller derudad uden mulighed for at hugge bremserne i.

Fodbold fodbold fodbold er skrevet af Henrik Szklany, inkarneret AaB-fan (en svær yndlingsklub i disse tider), med en både let og skarptskåret tekst med masser af oneliners og masser af inspiration fra virkelighedens fan- og fodboldkultur. Og stykket kommer rundt om både fodboldens vidunderlige kraft og de mindre heldige aspekter.

Den til tider brutale fankultur, det grimme sprog, volden, både på banen og udenfor, racisme og homofobi, misogyni. Kløften mellem de, der er vilde med fodbold og de, der ikke rigtig kan forstå det.

Der er nok at kritisere i fodboldens verden - men så er der også de magiske øjeblikke, hvor ens lokale helte får held i støvlerne og en fodboldkamp kan vende på 20 sekunder. Hvor dit holds stjerne rammer den lige i r…. Hvor alle jubler og tramper, hvor alt går op i en højere enhed.

Hvor man som fan kan glemme hverdagens fortrædeligheder og opleve momentvis lykke. Også selvom pølserne på stadion er tyndere end en pommes frites.

Skuespillerne indtager scenen med overbevisende energi og elegant kropslig præcision. Det er imponerende. Som at se Messi og Ronaldo drible op ad banen og forbi alle modstanderne. Holdet på scenen - Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jakob Femerling, Charlotte Fich og Ellaha Lack - er simpelthen selv i topform og præsterer med en imponerende energi. De kan deres kram, og Nicolai Faber er mageløst præcis som deres instruktør - coachen, der sætter holdet og får hver enkelt til at yde det ypperste og levere det geniale sammenspil.

Som på stadion - uanset om det er på landets mindste i Øster Bøvelse eller i Parken, om holdet består af de lokale eller er indkøbt i dyre domme - handler det om at bruge alle de kompetencer, der er til rådighed, og det sker dygtigt her.

Dertil kommer, at det såvel på stadion som i teateret er det dødens pølse fra den ringeste stadionplatte at spille for tomme tribuner og stolerækker. Og at det er en fornøjelse at sidde midt i en fyldt sal, hvor netop fællesskabets forløsende rytme er til stede og spiller med.

Det er en teateroplevelse fra øverste hylde at opleve, hvordan teater formår at skabe underholdning med bid og barske kommentarer til tidens dårskaber, og det er befriende, at det ikke bare skal være stiv overlæbe og andægtig stilhed at gå i teateret og kende sine klassikere.

Man må godt more sig samtidig med, at der stilles store og alvorlige spørgsmål, tidens dilemmaer rulles op og man får fyldt den mentale ballasttank til videre forarbejdning og fremfærd.

Det er teatrets inderste væsen - og i det stykke ligner det faktisk fodbold en hel del.

Fodbold fodbold fodbold

Manuskript: Henrik Szklany

Instruktion: Nicolai Faber

Aalborg Teater, Store scene

Gæstespil fra Det Kgl. Teater