Færger ramt af problemer
Flere lokale færgeoverfarter ramt af problemer mandag
Opdateret kl. 19:05
Mandag morgen var det ikke været muligt at komme med færge mellem Hals og Egense. Og samme problem ramte Feggersund-færgen senere mandag
På ruten Hals-Egense var problemet, at det ikke var muligt at styre rampen i færgelejet i Egense.
Til middag blev færgedriften dog optaget igen oplyste overfartschef Johannes Jørgensen.
Han fortæller, at man har haft en elektriker ude og reparere rampen.
- Vi ved ikke helt, hvad fejlen skyldes, men her kort efter middag virker rampen igen og vi har prøvekørt den, så vi er klar til at genoptage sejladsen, sagde Johannes Jørgensen.
Den lille færgen må tage 98 passagerer og 10 - 12 biler med.
Senere mandag måtte færgen dog igen opgive sejladsen på grund af strømsvigt i Egense. Men mandag aften kort før kl. 19 oplyser Hels-Egense-færgen pr. sms, at der atter sejles.
Der gør der til gengæld ikke med Feggersund-færgen. Overfarten måtte indstilles mandag på grund af tekniske problemer.
Mandag aften oplyses på sms, at færgen sejler igen tirsdag morgen med første afgang fra Mors kl. 06.10 og første afgang fra Thy kl. 06.15.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.