Fakkeloptog til støtte for Gaza
Mandag eftermiddag var der endnu en demonstration for at vise solidaritet med Gaza
Opdateret 24. oktober 2023 kl. 09:49
Siden terrororganisationen Hamas' angreb på Israel lørdag den 7. oktober, har der været utallige arrangementer og demonstrationer for at vise sympati både for den ene og anden side i konflikten.
I Aalborg har der således været demonstration fredag i sidste uge og lørdag i forrige uge.
Mandag aften var der så endnu en demonstration i Aalborg, der var arrangeret af Sammenslutningen af palæstinensiske foreninger i Aalborg, og havde "til formål at vise solidaritet med Gaza", som der stod i anmeldelsen af demonstrationen til Nordjyllands Politi.
Demonstrationen begyndte som et fakkeloptog fra Karolinelund og gik via Jyllandsgade til John F. Kennedys Plads og herfra via Boulevarden og til Gammel Torv, hvor det var meningen, at selve demonstrationen skulle foregå.
På Gammel Torv er der dog ved at blive gjort klart til julemarked og derfor fortsatte fakkeloptoget til Toldbod Plads, hvor nogle af de tidligere demonstrationer også har været afholdt.
- Det er foregået i god ro og orden, siger Henrik Larsen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Politi.
Han vurderer, at der er cirka 250 deltagere ved demonstrationen - hvilket er en del flere end de tidligere demonstrationen, der har haft deltagelse af cirka 150 demonstranter.
Ved demonstrationen var der forskellige taler - hvor nogle havde karakter af vidnesbyrd.
Herudover blev der i fællesskab råbt kampråb til fordel for Palæstina vendt mod Israel og USA.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.