Falsk alarm på oliehavn: Sort røg steg op
Brandvæsnet og politiet rykkede ud til en melding om brand i en benzintank
AALBORG: Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi blev søndag middag kaldt ud til en potentiel brand i en benzintank på Benzinvej i Aalborg.
Flere borgere havde set sort røg stige op fra et aflukket område med benzintanke og havde ringet 112.
Heldigvis kom røgen ikke fra en af de store benzintanke, men fra en presenning og en varmeblæser, som stod lidt for tæt sammen.
- Vi har haft en hændelse, der lød mere alvorlig, end den heldigvis var. Meldingen gik på, at der var ild i en af de store benzintanke på havnen, men det viste sig at være en varmeblæser og noget presenning, der var kommet lidt i karambolage med hinanden, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Søren Korsgaard.
Politiet og brandvæsnet er færdige på stedet.
- Vi fik lavet en øvelse sammen med politiet med afspærring og adgang til depotet, siger Søren Korsgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.