To fængslet efter knivstikkeri i Aalborg
En person måtte på skadestuen til behandling for overfladisk snitsår
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:21
AALBORG: To mænd på 29 år og 27 år blev torsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg varetægtsfængslet fire uger, sigtet for vold ved at have stukket med kniv ved et slagsmål. Det oplyser Nordjyllands Politi.
Slagsmålet skete onsdag eftermiddag på Europa Plads ved Aalborg Kongres & Kultur Center, og flere personer var indblandet.
Under sammenstødet blev der trukket en kniv.
- Der var noget uro og slagsmål mellem 5-6 personer, og i den forbindelse er en af dem blevet ramt af en kniv, altså et overfladisk snitsår, fortalte vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi onsdag.
To personer blev anholdt, en person blev bragt på skadestuen for at få snitsåret behandlet.
- Hvad det drejer sig om, ved vi endnu ikke, siger vagtchefen og tilføjer, at de involverede er folk fra Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.