Aalborg

Flere store veje bliver totalspærret: Cykelløb påvirker trafikken

Bor du i Vestbyen, Mølholm eller Hasseris, skal du være særligt opmærksom

Første etape af PostNord Danmark Rundt starter i Vestbyen.
Første etape af PostNord Danmark Rundt starter i Vestbyen. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 09:26

AALBORG: PostNord Danmark Rundt er et stort cykelløb, som kommer til Aalborg. Nu er ruten lagt, og startskuddet lyder tirsdag 15. august til 1. etape af det store løb netop her i Aalborg.

Men cykelløbet betyder også, at trafikken bliver påvirket i de områder, hvor ruten går. Det er primært i Vestbyen, Mølholm og Hasseris, at man skal være opmærksomme. 

Der er nemlig tale om totalspærrede veje under løbet. Det oplyser Aalborg Kommune på sin hjemmeside.

Annebergvej spærret hele dagen

Selve ruten vil nemlig være helt spærret under løbet, så almindelig trafik ikke kan afvikles på de store veje.

Starten går fra Aalborgs Vestby, hvor Annebergvej vil være totalspærret fra klokken 06 til 22 tirsdag 15 august.

Herunder kan du se nogle af de store veje, som også vil være spærret af i forbindelse med cykelløbet. 

Mølholmsvej - Svalegårdsvej - Vandværksvej - Tjørnevej - Hasserisvej - Skelagervej - Bejsebakkevej - Nordtoft - Hasserisvej - Søndreskovvej - Skovbakkevej - Kong Christians Allé.

Disse veje bliver spærret

Klokken 6.00 til 22.00 er følgende veje totalspærret

Annebergvej fra Skydebanevej til Vestre Fjordvej
Vestre Fjordvej fra Annebergvej til Poul Buås Vej

Klokken 15.30 til 18.30 er følgende veje totalspærret
Alle veje på rundstrækningen i Vestbyen, Mølholm og Hasseris

Kilde: Aalborg Kommune

Du kan se ruten her:

Aalborg Kommune lægger asfalt til den 1. etape af PostNord Danmark Rundt. Aalborg Kommune

Du kan læse meget mere info på Aalborg Kommunes hjemmeside.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden