Færdselsuheld

Uheld på motorvejen gav lang kø

I myldretiden skete et trafikuheld, der gav lang kø

Bilister måtte finde tålmodigheden frem i morgentrafikken. Arkivfoto.
Bilister måtte finde tålmodigheden frem i morgentrafikken. Arkivfoto. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 10:14

AALBORG: Onsdag morgen midt i myldretiden skete der et uheld nord for Aalborg, der gav kø og forlænget rejsetid på cirka en halv time

Uheldet skete omkring klokken 7:45 på E45 Frederikshavnmotorvejen i sydgående retning. Det var mellem afkørslen Vodskov (19) og frakørslen Bouet (20).

Det var et harmonikasammenstød med to biler i venstre vognbane.

Der skete kun materielle skader ved uheldet.

I forbindelse med oprydningen måtte de øvrige bilister ned i fart og køre ude i nødsporet, og det betød, at der i myldretiden hurtigt opstod en del kø. 

Der var først melding om, at der samtidig var sket et andet uheld på E39 Hirtshalsmotorvejen i sydgående retning mellem frakørslen Vestbjerg (9) samt frakørslen Høvejen (10). Men det viste sig, at være en fejl, da man havde taget fejl af motorvejene ved anmeldelsen.  

Oprydningen efter uheldet var helt overstået klokken 9:00. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden