Byggeri, industri og finans i fremgang: Flere end 2.300 er optaget på UCN
Flere uddannelser og en helt særlig adresse oplever fremgang. Men læreruddannelsen går tilbage
Opdateret kl. 06:19
Det er blevet morgenen efter natten, hvor spændingen blev udløst: Er du kommet ind på det studie, du drømmer om?
I artiklen her har vi fokus på en overordnet status fra Professionshøjskolen UCN, men længere nede på siden finder du et link, hvor du blandt andet kan se, hvilke studier der stadig har ledige pladser.
Nogle af overskrifterne er, at der er stigende interesse for fag, hvor arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft.
Til gengæld går det den anden vej på læreruddannelsen, hvor der igen er tilbagegang efter sidste års fremgang. Vi har talt med direktør for erhverv, Thomas Kastrup-Larsen, om, hvad konsekvenserne er, og hvordan man vil vende udviklingen.
Derudover kan vi nævne, at de store uddannelser til pædagog og sygeplejerske holder et stabilt niveau målt på sommeroptaget.
Ser vi på beliggenheden, oplever man i Thisted en samlet stigning i antallet af nye studerende på en fjerdedel.
Populære uddannelser
Så lad os begynde med at uddybe det positive:
Det er blevet mere populært at tage en uddannelse inden for byggeri, industri og finans.
- Det er rigtig positivt at se en fremgang på netop de uddannelser, for der er stor efterspørgsel efter dygtige medarbejdere inden for de brancher, siger Thomas Kastrup-Larsen.
- Pædagog (369 optagne)
- Sygeplejerske (324 optagne)
- Finansøkonom (210 optagne)
- Lærer (163 optagne)
- Fysioterapeut (150 optagne)
Flere vil studere i Thisted
Vender vi blikket mod UCN's tre studiebyer - Aalborg, Hjørring og Thisted - skiller sidstnævnte sig positivt ud med en samlet stigning i antallet af nye studerende på 23 procent. 87 ansøgere har fået tilbudt en studieplads sammenlignet med 71 sidste år.
- Det har enorm betydning for hele Thy-Mors, at vi kan tiltrække ansøgere til vores uddannelser i Thisted. Mange af vores studerende kommer fra området, bliver boende efter deres uddannelse og får job i de lokale institutioner, på sygehuset, som ejendomsmægler eller i den lokale bank, siger Thomas Kastrup-Larsen.
- Derfor er der virkelig grund til at glæde sig over det flotte optag.
Færre vil være lærer
Noget der omvendt giver anledning til bekymring er, at antallet af ansøgninger til læreruddannelsen er faldet igen efter fremgang sidste år.
- Det er naturligvis en bekymrende udvikling for vores læreruddannelse, som har tilbagegang både i Hjørring og Aalborg. Uddannelsen fik et løft med reformen i 2023, men det ser desværre ikke ud til at slå igennem hos ansøgerne endnu, siger Thomas Kastrup-Larsen. Han uddyber, at løftet blandt andet giver bedre uddannelse og praktikforløb.
- Selvom vi ikke aktuelt oplever mangel på lærere her i Nordjylland, er det afgørende, at vi får uddannet dygtige og engagerede lærere til vores nordjyske folkeskoler både nu og i fremtiden.
Jordemoder (10,6 sommerstart, 10,4 vinterstart)
Fysioterapeut (8,2 sommerstart)
Radiograf (7,5 sommerstart)
Bioanalytiker (6,8 sommerstart)
Sygeplejerske Aalborg (6,6 sommerstart)
UCNHan understreger, at man kun kan gisne om årsagerne til, at uddannelsen har det svært.
- Men det er ingen hemmelighed, at folkeskolen er presset, og den får også meget negativ omtale. Og det er svært at vide i hvor høj grad, det påvirker de unges valg af studie.
Hvad kan I selv gøre, for at trække flere studerende til?
- Vi har blandt andet et tæt samarbejde med kommunerne for at få fortalt, hvor spændende uddannelsen er. Og derudover styrker vi også selv vores kommunikationsindsats, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Generelt ser UCN positivt på optaget. Blandt andet holder de store uddannelser til pædagog og sygeplejerske et stabilt niveau målt på sommeroptaget.
- Vi kan se, at tidligere nedgang flader ud. Og at mange unge vælger uddannelse senere, så jeg er optimistisk omkring, at vi også får fyldt op på holdene med vinterstart, siger han.
Årets samlede optag på UCN lyder på helt præcist 2.335 nye studerende. Det er lidt lavere end sidste år inden vinteroptaget.
Hvor mange afvisninger UCN har givet er sværere at sige, da man ikke blot kan sammenligne antallet af ansøgninger med antallet af optagne. Nogle ansøgere har måske ikke opfyldt adgangskravene, og nogle kan have trukket deres ansøgning tilbage eller ændret i deres prioriteter, siden de sendte deres ønsker.
Du finder meget mere info her på UCN's hjemmeside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.