Trafik

Den næste måned: Flittigt brugt E45-afkørsel er lukket

Afkørsel tæt på Limfjordstunnelen spærres i en længere periode

Der var massiv kø ved afkørsel 21 Nørresundby Nord tirsdag morgen, fordi afkørsel 22 Nørresundby C er spærret.
Der var massiv kø ved afkørsel 21 Nørresundby Nord tirsdag morgen, fordi afkørsel 22 Nørresundby C er spærret. Foto: Henrik Bo

Opdateret 23. april 2025 kl. 10:27

Fra tirsdag skal du tillægge dig nye kørevaner, hvis du er vant til - måske dagligt - at dreje af mod Nørresundby C, lige når du forlader Limfjordstunnelen i nordgående retning på E45.

På den første dag efter påsken har Vejdirektoratet nemlig lukket afkørslen - som har nummer 22 - og den åbner ikke igen lige med det samme.

Foto: Lars Pauli

Vejdirektoratet forklarer følgende om årsagen til spærringen af afkørslen, der i folkemunde kaldes "Borgmestersvinget".

- Der skal udskiftes fuger og lejer på Nørresundbygrenen – den motorvejsbro på E45, som trafikanter benytter for at køre ind mod Nørresundby i Aalborg. Arbejdet er nødvendigt, da de nuværende fuger og lejer er nedslidte og skal udskiftes for at sikre broens levetid.

Trafikanter i nordgående retning ledes derfor via afkørsel 21 i stedet.

Foto: Henrik Bo

Tirsdag morgen gav det anledning til en del kø ved afkørsel 21.

Hvis alt går planmæssigt, er opgaven afsluttet mandag 19. maj. På skiltene er der dog også indarbejdet lidt elastik, da man skriver, at der er spærret til 30. maj.

- Da arbejdet er vejrafhængigt, kan der dog opstå forsinkelse, lyder det.

Frakørsel 22 mod Nørresundby C vil være spærret i hele perioden. Trafikanter i nordgående retning ledes derfor via frakørsel 21 Nørresundby.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden