Politi

Bilist havde nær påkørt andre - fører løb ud på mark

Lang biljagt fik en mudret afslutning

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:36

VADUM: En biljagt på Thisted Landevej sydøst for Aabybro lørdag eftermiddag var tæt på at ende galt.

Politiet satte efter en bilist, som ikke ville standse. I rundkørslen ved Flyvestation Aalborg og Vadum kørte bilen mod færdselsretning og havde nær ramt to andre biler, inden flugten fortsatte videre op ad Ellehammersvej.

Først ved Vadum Kirkevej/Hvorupgårdvej stoppede biljagten, da bilen ramte el el-skab og sad fast i noget mudder.

Derefter stak bilisten af til fods ud på en mark, men han blev indhentet af politifolk og anholdt.

Det fortæller vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi.

Bilisten er en 40-årig mand, der i forvejen er frakendt kørekortet. Politiet mistænker ham for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand, og han sigtes for en stribe overtrædelser af færdselsloven, heriblandt kørsel mod færdselsretningen.

Muligvis kørte han også så stærkt under flugten, at det var vanvidsbilisme. Det giver politiet mulighed for at tage bilen fra manden, og foreløbig er bilen beslaglagt.

Biljagten startede lørdag kl. 16.25 og foregik over en længere strækning. Og politiet vil meget gerne høre fra vidner, heriblandt førerne af de biler i rundkørslen, der måtte undvige for ikke at blive ramt af bilisten. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden