Påsken er hvid: Se fotos af snedækket Nordjylland
Advarsel om risiko for glatte veje torsdag morgen
Opdateret kl. 16:08
NORDJYLLAND: Vejret var bestemt ikke forårsagtigt i Nordjylland torsdag morgen, hvor sneen havde lagt sig flere steder i landsdelen. I blandt andet Blokhus blev meldt om flere cm sne, og DMI advarede da også om, at man skulle passe på sneglatte veje.
Og Vejdirektoratet advarede om om risiko for glatte veje i Frederikshavn Kommune.
Hvis man skulle ud og kælke eller rulle sig en snemand, var det om at skynde sig, for sneen smeltede senere på dagen, lød meldingen fra DMI torsdag morgen.
10 cm sne på Læsø
Sneen fordelte sig ulige i Nordjylland. Det var nord for Limfjorden, at sneen dalede ned - nogle steder i store mængder.
Torsdag morgen havde DMI fået melding om, at der var målt hele 10 cm sne på Læsø.
Torsdag formiddag bød stadig på slud og sne i den nordlige del af Nordjylland.
- Men i løbet af eftermiddag stopper det, og sidst på eftermiddagen er der mulighed for sol i Nordjylland, fortalte vagthavende meteorolog Marielle Fournier fra DMI torsdag morgen.
Du kan se læserfotos af sneen i Nordjylland på Facebook:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.