Forældre skal have 6,5 millioner tilbage: Nødpasning ikke brugt

Udvalg vil tilbagebetale forældrebetaling for DUS’er til forældre, der ikke har brugt nødpasning under nedlukningen af Aalborgs skoler

DUS-ordningerne i Aalborg Kommune skal betale 6,5 mio. kroner tilbage til forældre, der ikke har benyttet sig af dem under corona-nedlukningen. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

DUS-ordningerne i Aalborg Kommune skal betale 6,5 mio. kroner tilbage til forældre, der ikke har benyttet sig af dem under corona-nedlukningen. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:Forældre, der ikke har brugt Aalborg Kommunes DUS-ordninger under nedlukningen af landets skoler, kan se frem til en tilbagebetaling på i alt 6,5 mio. kroner.

Det indstiller skoleudvalget udvalget i Aalborg Kommunen i hvert fald til byrådet, og ifølge skolerådmand Tina French Nielsen (V) ser det ud til at blive knap så besværligt, som man i første omgang frygtede.

Det drejer sig nemlig om op mod 7500 transaktioner, som man i værste fald skulle indberette manuelt, men det er der heldigvis fundet en løsning på.

- Vi er jo ikke den eneste kommune, der har besluttet, at forældre, der ikke har benyttet DUS’er eller SFO’er under nedlukningen skal have deres penge tilbage. Så der her været et vist pres for at finde en administrativ løsning, der kan håndtere det, så vi ikke skal sidde og pille hver enkelt ud, forklarer hun.

Rent praktisk kommer tilbagebetalingen til at foregå som en regulering af forældrebetalingen for juni måned, og er der børn, som er udmeldt pr. 30 april eller 31. maj, overføres pengene til deres forældres NEM-konto. Alle tilbagebetalinger skulle således gerne være gennemført ved udgangen af juni måned.

Ligesom andre steder i landet har nedlukningen af skolerne i Aalborg fået en del forældre til at melde deres børn ud af DUS. Typisk fordi de er så store, at de alligevel skulle stoppe i tilbuddet snart.

- Det er formentlig ikke noget, der får de helt store økonomiske konsekvenser for os, og derfor har vi heller ikke tænkt os at analysere tallene for at finde årsagen, siger Tina French Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden