Forrygende debut for unge Jung

Lyden af Nibe, der i år afløser Nibe Festival, fik en flot start med Jung

Jung lagde forrygende ud til Lyden af Nibe. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Jung lagde forrygende ud til Lyden af Nibe. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

- Jeg ved hvor, ved hvor, ved hvor det gør ondt...

Umiddelbart lyder det måske nok ikke som det mest oplagte åbningsnummer.

Men det viser det sig meget hurtigt at være.

Selve den musikalske puls er væsentligt tungere og mere bluespræget end på cd-udgaven.

Den har fået noget søgende over sig. Noget lidt drømmende.

Forsangeren og frontfiguren Jonas Jung Larsen i spidsen for Jung må siges at være i gang.

Sjældent er et nyt dansk poprock-orkester faktisk kommet så aldeles overbevisende - nærmest overvældende - fra land på sit første festivaljob nogensinde.

Jung har ganske enkelt greb om det. Som om musikerne ikke har foretaget sig noget som helst andet de seneste mange år.

Men Jung er trods alt kun en fire år gammel opfindelse med blot ét album og lile håndfuld singler bag sig.

Men selvsikkerheden fejler ikke det fjerneste.

Det musikalske udgangspunkt lyder noget i retning af en blanding af tidlig tv-2 fra lige først i 80'erne og det gamle Lars H.U.G.-påfund Kliche, gravet frem af lidt samme hul som det, et band som Nephew har efterladt sig, altså lidt firkantet technopoprock med smag for korte, yderst enkle sætninger.

Derfra har Jung så formået at bevæge sig rundt i et selvskabt univers af endnu mere knaldhård techno/disco og ikke så lidt countrypræget twangguitar.

Straks efter den lurende, let tøvende version af "Ved hvor det gør ondt" hamrer Jung af sted med en nærmest nådesløs hård fortolkning af "Ikk' så meget".

Og i løbet af den næste times tid når bandet så rundt i samtlige hjørner af albummet "Blitz" fra i fjor, suppleret med flere helt nye numre, ikke mindst et, der har det i sig til at kunne vokse til at blive ikke så lidt af en festivalbasker de næste år, nemlig den meget fængende (og særdeles syng-med-egnede) "Forfra forbundet, forfra forsvundet (fortid forsvundet)".

Dem spillede Jung

Ved hvor det gør ondt.

Ikk' så meget.

Jeg skal nok vente.

To timer i træk.

Forfra forbundet.

Sig mig.

Ud i kørebanen.

Tur-retur.

Hvad skal jeg tro på?

Kulkælderen.

HDTV.

Du teleporterer.

Blitz, Baby.

Ekstranummer: Hun kommer tilbage.

Langt de fleste numre får lidt tilført lidt ekstra, en væsentligt hårdere puls og med masser af plads til publikum til at klappe og synge med, overblikket er på plads, og taknemmeligheden over at blive modtaget så godt af publikum er heller ikke til at tage fejl af.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nærmest som ventet er den største ørehænger, "Blitz, Baby", stuvet af vejen til sidst, og heller ikke dén får for lidt.

Så efter at være blevet kaldt frem på scenen af et taktfast "lå-lå-lå"-fodboldkor giver Jung den lige en ekstra skrue med "Hun kommer tilbage". Den med "Jeg er så langt væk, som man kunne gå. Men hun, hun kommer tilbage, hun kommer tilbage".

Det gør Jung forhåbentligt også en anden god gang. Under (endnu) mere normale forhold.

Jung på Lyden af Nibe (Nibe Festival) torsdag aften.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.