Forsøgte at sætte ild til kulturhus i Aalborg Øst

To brandstiftere stak af fra stedet, da en kondiløber opdagede dem

 <i>Arkivfoto: Nicolas Cho Meier</i>

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

AALBORG:To personer, der forsøgte at sætte ild til Kulturhuset Trekanten i Aalborg Øst, var lørdag ved middagstid årsag til, at Nordjyllands Beredskab måtte rykke ud. Selve indsatsen på stedet var dog ganske kortvarig, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard.

- De to prøvede at sætte ild til træbeklædningen på bygningen, men de blev opdaget af en kondiløber, der kom forbi - så de blev skræmt og løb fra stedet. Samtidig fik kondiløberen alarmeret personalet på biblioteket, der kom ud og fik slukket branden, siger Søren Korsgaard.

Det kunne være gået helt galt, for hvis først ilden får fat i sådan en træbeklædning, så kan skaderne blive store, siger indsatslederen. Der er blevet brugt sprit til at starte branden med.

Søren Korsgaard tilføjer, at Nordjyllands Politi har overtaget efterforskningen af sagen, hvor der findes gode billeder af de to brandstiftere fra videoovervågningen på stedet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.