Fra skummel tunnel til sikker skolevej

Elever fra Nr. Uttrup Skole skal udsmykke tunneller sammen med Jonny Hefty

Tunnellerne beskrives af eleverne som "uhyggelige" og "skumle". <i>Foto: Aalborg Kommune</i>

Tunnellerne beskrives af eleverne som "uhyggelige" og "skumle". Foto: Aalborg Kommune

AALBORG:Elever i 3. til 7. klasse på Nr. Uttrup Skole deltager fra i morgen formiddag og resten af ugen i et kunstprojekt, som multikunster Jonny Hefty står i spidsen for. Projektet går ud på at udsmykke tunnellerne under Hjørringvej og Sundsholmen.

Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

De to tunneller bruges af børnene hver dag, når de går eller cykler på vej til og fra skole. Men børnene og deres forældre har givet udtryk for, at tunnellerne er mørke og utrygge at færdes i - og både elever og forældre bruger ord som "uhyggelige" og "skumle" i deres beskrivelser af dem.

Det bliver der ændret på nu, når eleverne og Jonny Hefty går i gang med udsmykningen.

- At have eleverne med i et projekt omkring udsmykning af tunnellerne giver ejerskab, og hele fællesskabsfølelsen gennem processen har stor værdi, siger Tina Møller Nielsen, der er skoleleder på Nr. Uttrup Skole.

- Elevrådet har været med i hele processen, og det er meningsskabende at se resultatet af hele processen, tilføjer hun.

Hun glæder sig også over, at udsmykningen blot er én af flere forbedringer, der er på vej. Aalborg Kommune sætter eksempelvis også ny belysning op i begge tunneller.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.