Frygtede drukneulykke - det viste sig at være noget helt andet
Nordjyllands Beredskab sender en opfordring efter indsatsen
Opdateret kl. 19:34
Nordjyllands Beredskab blev tirsdag eftermiddag alarmeret om en synkende jolle og en mulig drukneulykke ved havnen i Aalborg.
Det førte til hurtig udrykning ned til kajen ved siden af Musikkens Hus i Aalborg. Heldigvis skulle det vise sig, at det ikke var så slemt som først antaget.
Da beredskabet havde sendt en dykker i havet, kunne man konstatere, at den forulykkede jolle havde påmonterede hjul - og sandsynligvis var et karnevalskøretøj, der var endt i Limfjorden efter lørdagens karneval.
Udover jollen blev der også fundet et par vinflasker, der dog kun indeholdte det saltede fjordvand.
Efter indsatsen sender Nordjyllands Beredskab en kærlig opfordring til, at man husker at få sine karnevalseffekter med hjem igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.