Politiarbejde

Fulderik svinede betjente: Røg i detentionen

31-årig mand har måttet tilbringe natten politiets varetægt efter hele tre sammenstød med betjente

Fire mand har overnattet i detentionen hos Nordjyllands Politi. Arkivfoto
Fire mand har overnattet i detentionen hos Nordjyllands Politi. Arkivfoto Foto: Henrik Bo

AALBORG: En 31-årig mand fra Aalborg havde natten til søndag dels drukket lidt for meget, dels set sig særdeles sur på politiet.

Den cocktail betød, at han på kort tid - første gang klokken 04.45 i Jomfru Ane Gade - nåede hele tre gange at råbe ukvemsord af værste skuffe efter betjentene fra Nordjyllands Politi, der forsøgte at dæmpe den særdeles berusede mand ned.

- Det endte med, at han blev taget med og anbragt i detentionen. Han bliver afhørt og kan så se frem til hele tre sager om overtrædelse af straffeloven for fornærmelig tiltale mod polititjenestemænd, forklarer vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Yderligere tre mand har måttet overnatte i detentionen natten til søndag. To af dem efter et slagsmål ved Banegården i Aalborg, hvor de angiveligt havde overfaldet en tredje mand.

- Formentlig noget fuldemandsnoget - men det er registreret som en voldssag, siger vagtchefen.

Den fjerde var anholdt for en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De tre sidstnævnte er alle efter endt afhøring blevet løsladt igen, .

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden