Gaderøveri i Nørresundby: Overfaldet af to mænd
Politiet søger vidner til røveri natten til mandag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:19
NØRRESUNDBY: En 27-årig mand blev natten til mandag udsat for røveri på åben gade i Nørresundby.
Politiet fik mandag kl. 05 anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet, da han kom gående ad Løvbakken nær tankstationen tæt på Forbindelsesvejen i Nørresundby.
To ukendte mænd overfaldt manden, stjal hans mobiltelefon og løb væk, oplyser vagtchef Karsten H. Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Den 27-årige kom ikke noget til ved røveriet.
Hundepatruljer blev sendt til stedet, men det lykkedes ikke at finde frem til gerningsmændene.
Politiet har p.t. ikke noget signalement af de to røvere. Hvis man har set noget omkring gerningstidspunktet, eller har andre mulige oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.