Gammel dame med skarpt syn: Troede der var ild i hus
De tilkaldte brandfolk måtte dog melde hus forbi - årsagen viste sig at være et elektrisk “stearinlys“
NØRRESUNDBY: En gammel dame med skarpt syn alarmerede natten til fredag beredskabet, da hun synes at kunne se, at der var ild i genboens hus. Ankommet til adressen på Peder Larsens Vej i Nørresundby kunne hverken de tilkaldte brandfolk eller betjente dog finde skyggen af ild, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Til sidst endte man med at tage kontakt til den 87-årige dame, der havde anmeldt branden, og fra hendes vindue så det faktisk ganske rigtigt ud som om, at der var gået ild i et eller andet i stuen på den anmeldte adresse.
Det var dog kun et elektrisk “stearinlys”, der var tændt - men lysspillet på væggen fra det så altså ud som rigtig ildløs fra den 87-åriges vindue.
Således oplyst og beroliget om årsagen kunne de indsatte fra Nordjyllands Beredskab og politiet køre hjem igen. Uden at have løsnet så meget som et skumsprøjt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.