Eksplosionsulykke

Gaseksplosion i garage: Væggene blæste ud

Fredag eftermiddag eksploderede en garage i Svenstrup

Ydervæggene blæste ud, så taget blev kun holdt oppe af et skab. Foto: Jan Pedersen
Ydervæggene blæste ud, så taget blev kun holdt oppe af et skab. Foto: Jan Pedersen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:13

GODTHÅB: Fredag eftermiddag klokken 13.43 blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud til en eksplosion på Ridemandsmøllevej i Godthåb.

Indsatsleder Henrik Christensen fortæller, at der formentlig er tale om en gaseksplosion, der har været så kraftig at ydervæggene på bygningen - der fungerer som garage og værksted - er blæst ud.

- Uheldet er formentlig sket i forbindelse med, at en mand har arbejdet med noget i sit værksted. Alt tyder på, at der er sket en gaseksplosion, lyder det fra indsatslederen.

Indsatsleder Henrik Christensen vurderer, at der er tale om en gaseksplosion.

Der var kaldt en helikopter til ulykkesstedet, men den 86-årige mand der havde arbejdet i garagen, da eksplosionen skete, var selv i stand til at gå fra stedet og blev kørt til Aalborg Universitetshospital i ambulance.

Ingen andre kom til skade ved eksplosionen.

Mens ydervæggene blæste ud, blev taget holdt oppe af et skab i værkstedet.

- Der er nedstyrtningsfare, så lige nu er vi ved at afstive bygningen, fortæller indsatslederen.

Mens garagen er totalskadet har ingen tilstødende bygninger tilsyneladende lidt skade, vurderer Henrik Christensen.

- Naboens hus er intakt og et drivhus lidt derfra ser også ud til at have klaret det, fortæller han.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen fortæller, at man klokken 15.54 vurderede, at den 86-årige var klar og frisk nok til at blive afhørt, så man kan blive klogere på de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Helikopteren var blevet rekvireret, men manden kunne selv gå fra ulykkesstedet og blev kørt til hospitalet med ambulance.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden