Genåbning af gymnasier: V vil have 1. og 2.g’ere tilbage, når 3.g’ere alligevel er væk

Nordjysk folketingsmedlem er klar med mundtligt paragraf-20-spørgsmål til minister

Anne Honoré Østergaard (V) vil have flere af de yngste gymnasieelever tilbage på skolebænken, når 3.g’erne alligevel er væk for at skrive hovedopgave. Arkivfoto: Torben Hansen

Anne Honoré Østergaard (V) vil have flere af de yngste gymnasieelever tilbage på skolebænken, når 3.g’erne alligevel er væk for at skrive hovedopgave. Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Det giver ingen mening, at de ældste elever på gymnasierne får lov at vende tilbage, når de alligevel skal være hjemme for at skrive deres hovedopgave (den med de mange bogstavforkortelser) efter cirka en uge på skolebænken.

Det mener det nordjyske folketingsmedlem for Venstre, Anne Honoré Østergaard, der derfor er klar med et såkaldt paragraf-20-spørgsmål til undervisningsminster Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvor hun stiller forslag om, at yngre elever også får en chance for at møde fysisk op.

- De fleste gymnasier i Nordjylland åbner først mandag, og så vidt jeg har forstået det, skal de allerede ugen efter i gang med deres hovedopgave, som gør, at de skal arbejde hjemmefra igen i flere uger. Og derfor synes jeg også, at det vil være en oplagt mulighed for at lade nogle af de yngre elever få deres plads, så de kan komme i skole igen, siger Anne Honoré Østergaard.

Hun regner med, at spørgsmålet og forslaget rammer ministeren på onsdag, og efter hendes - og Venstres - mening kan det kun gå for langsomt med at få åbent op for flere elever på både gymnasiet, HF, VUC og lignende uddannelser.

- Når de ældste årgange skal skrive hovedopgave, står lokalerne jo tomme igen. Og det kan vi da lige så godt benytte til at imødekomme nogle af de yngre elever, siger hun,

- Om det så skal være både 1. og 2.g eller kun en af årgangene, ved jeg ikke .Men jeg ved, at mange af dem savner deres skole og klassekammerater, for vi har jo flere undersøgelser, som viser, at mange af dem mistrives. Blandt andet fordi de har jo ikke fået en chance for at se eller møde dem, de går i klasse med, og så kan det nemt blive lidt ensomt og op af bakke, påpeger hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.