Ildebrand

Genbo slog alarm: Flammerne stod ud ad vinduerne

Villa voldsomt skadet ved ildebrand

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

TYLSTRUP: Klokken 00.55 natten til søndag blev Nordjyllands Beredskab kaldt til ildebrand på Luneborgvej i Tylstrup, Vendsyssel.

Ifølge vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi havde en genbo set, at der kom røg og flammer ud ad vinduerne på en villa. På det tidspunkt var det usikkert, om husets beboer var hjemme. Derfor blev røgdykkere sendt ind i huset og kunne konstatere, at der ikke befandt sig nogen derinde. Senere søndag har politiet konstateret, at beboeren var taget på ferie.

Der er sket store skader på huset, og brandfolkene måtte blandt andet skille taget ad for at komme ind til flammerne.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden