Røverier

Gerningsmænd til røveri i Aalborg efterlyses: Ofret blev truet med kniv

Politiet har udsendt signalement af to formodede røvere

Røveriet fandt sted tæt på hovedindgangen til Budolfi Kirke. Arkivfoto: Henrik Bo
Røveriet fandt sted tæt på hovedindgangen til Budolfi Kirke. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG: Nordjyllands Politi beder nu om hjælp til at få opklaret et røveri, der fandt sted i Aalborg 14. december sidste år.

Det var mellem klokken 3.19 og 4 om natten, og det skete på Budolfi Plads i Aalborg.

- De to formodede gerningsmænd havde kortvarigt slået følge med den forurettede, og da de nåede Budolfi Plads – umiddelbart ud fra hovedindgangen til Budolfi Kirke – blev den forurettede pludselig truet med en kniv, siger politikommissær Mikkel Brügmann i en pressemeddelelse.

Herefter gik alle tre over til Danske Banks hæveautomat, hvor ofret hævede 500 kroner, som han gav til en af de formodede røvere.

Politiet har i sin efterforskning set videoovervågningen i Jomfru Ane Gade igennem, og det har ført til følgende signalement af gerningsmændene:

Den ene beskrives som en cirka 20-årig mand. Han er omtrent 185 centimeter høj og har - eller havde på dét tidspunkt - kort, mørkt hår. Han bar mørkeblå frakke med grå pelskrave, blå skjorte, grålige bukser samt blå sko med lysebrun sål.

Den anden gerningsmand beskrives som en cirka 20-årig mand, der er omkring 170 centimeter høj og har kort, mørkt hår. Han bar en lyseblå skjorte, sorte bukser og hvide sko.

Politikommissær Mikkel Brügmann opfordrer til, at man straks henvender sig til Nordjyllands Politi, hvis man kender personerne eller har andre oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden