Fest, farver og glimmer: Blomster-Jonas fik sin Thomas

Efter vielsen i Klosterkirken blev der afholdt en storslået reception for offentligheden

Endelig fik blomsterhandler Jonas Jensen sin Thomas Dyg - og det med en storslået reception. <i>Foto: Bente Poder</i>

Endelig fik blomsterhandler Jonas Jensen sin Thomas Dyg - og det med en storslået reception. Foto: Bente Poder

AALBORG:De er kendte for at være farverige og festlige - med stort F. Derfor var heller intet overladt til tilfældighederne, da hele byens Blomster-Jonas endelig fik sin Thomas i Klosterkirken, lørdag 17. september.

- Vielsen var lige, som den skulle være, siger en glad og lidt overvældet Jonas Jensen, da han og Thomas Dyg, der er selvstændig møbelpolstrer, kom ud af Klosterkirken som nygifte lørdag eftermiddag.

- Men det gik også stærkt.

Alle bænke havde været fyldt med farverige gæster, der i dresscodens ånd havde forsøgt at overgå gommene. Efter vielsen fyldte de Aalborg Klosters have, hvor snakken gik og champagneglassene klirrede i eftermiddagssolen, der - trods kalenderen bevæger sig roligt, men stødt mod oktober - lunede.

Blandt gæsterne var Mikele Volpi, der er restauratør på SanGiovanni, hvor bryllupsfesten senere skal holdes. Om menuen siger han: 

- Der er både noget, der appellerer til det avantgarde og til det jordnære, vendsysselske.

- For de er jo også bare et par knejter, der godt kan lide kød.

Mikele Volpi, der er restauratør på SanGiovanni, har brugt tre dage på at pynte lokalerne, hvor 100 gæster skal fejre hele byens Blomster-Jonas og Thomas Dygs bryllup. <i>Foto: Bente Poder</i>

Mikele Volpi, der er restauratør på SanGiovanni, har brugt tre dage på at pynte lokalerne, hvor 100 gæster skal fejre hele byens Blomster-Jonas og Thomas Dygs bryllup. Foto: Bente Poder

Forretten består således af Vitello Tonnato i en særlig bryllupsudgave, mens der til hovedret serveres kalvemørbrad med friterede kalvebrisler, syltet løg og guldbede i rødbedesauce med sennepskorn. Desserten er en dekonstrueret lagkage, bestående af vaniljeis, krystalliseret hvid chokolade, jordbærmarengs og vaniljecreme. Og så er der selvfølgelig pizza til natmad - og bobler til det hele. Hvide, rose og søde.

Bryllupskagen - der blev serveret til den lukkede receptionen i baggården i Algade, hvor parret bor - stod Penny Lane for.

- Vi har lavet den med inspiration fra den japanske kintsugi, hvor man først ødelægger porcelæn og så reparerer det med guld, fortæller Penny Lane-ejer Jonas Hütscher Hejlesen på vejen fra Klosterkirken til Algade.

Bryllupskagen er kreeret af Penny Lane. Her står den i parrets baggård i Algade, hvor der inden festen på SanGiovanni bliver afholdt en privat reception for venner og familie. <i>Foto: Bente Poder</i>

Bryllupskagen er kreeret af Penny Lane. Her står den i parrets baggård i Algade, hvor der inden festen på SanGiovanni bliver afholdt en privat reception for venner og familie. Foto: Bente Poder

Foran gæsteparaden gik Aalborg Garden, der efter receptionen i Klosterkirken havde spillet kendte kærlighedssange som Frankie Vallies "Can't Take My Eyes Off You". Og de var ikke det eneste, storslåede musikalske indslag, som Jonas Jensen og Thomas Dyg havde hyret til den store dag.

Til den lukkede reception i parrets baggård i Algade kom Jens-Christian Wandt fra Verdensballetten, og senere på aftenen, når dansegulvet åbnes, optræder Gry Johansen. De fleste kender hende på hittet Kloden Drejer, der var Danmarks bidrag til Det Europæiske Melodi Grand Prix i 1983.

- Men vi har ikke rigtig gjort så meget ud af at øve brudevalsen, fortæller Jonas og smiler: 

- Vi danser begge "mand" - og så må vi se, hvordan det går.

Jonas og Thomas bryllup

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.