Grill fyrede rigeligt op på campingplads
Det var ikke kun bøfferne, der fik stegesporpe
EGENSE: Det var ikke kun aftensmaden, der fik stegeskorpe, da nogle udenlandske campister på Egense Strand Camping fredag aften satte sig for at lægge kød på grillen.
Grillen stod lidt for tæt på en hæk, og pludselig var der også ild i den.
Nordjyllands Beredskab blev alarmeret kl. 19.37, men inden de nåede at komme frem, havde nogle af campingpladsens fastliggere hjulpet de udenlandske gæster med at få slukket ilden i hækken, oplyser beredskabet.
Historien melder intet om, hvorvidt kødet på grillen gik tabt i slukningsarbejdet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.