Grundsalg er ramt - men 24 nye parcelhusgrunde sættes alligevel til salg

Desuden udbydes en anden større grund til boligbyggeri i Vokslev nær Nibe

På trods af at grundsalget er ramt af den aktuelle økonomiske situation, udbyder kommune nu 24 nye parcelhusgrunde.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

På trods af at grundsalget er ramt af den aktuelle økonomiske situation, udbyder kommune nu 24 nye parcelhusgrunde.  Foto: Martél Andersen

AALBORG:Selvom grundsalget ikke ligefrem er brandvarmt i øjeblikket grundet den aktuelle økonomiske situation med stigende byggepriser og renter, så har Aalborg Kommune ikke mistet modet og udbyder nu 24 nye parcelhusgrunde i et nyt boligområde. 

De nye grunde er placeret i V. Hassing i et nyt boligareal nord for stadionområdet og syd for Omfartsvejen, og senest har kommunen fastsat prisen på grundene, der går fra 595.000 kr. til 645.000 kr.  - begge beløb inklusiv moms 

De 24 nye parcelhusgrunde er nu prissat.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

De 24 nye parcelhusgrunde er nu prissat.  Foto: Martél Andersen

- Vi har en ansat med mæglererfaring, og han har været ude at kigge og vurdere, hvad tingene koster i det området kontra hvad vi selv har af sammenlignelige grunde, siger by- og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V).
Han tilføjer. 

- V. Hassing ligger lige en kende tættere på Aalborg, og så er det sådan nogle ting, som man tager med i betragtning, når man prøver at prissætte det. Og det er også det, som man har gjort her.

By- og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V) er trods tiderne fortrøstningsfuld i forhold til at få solgt de 24 parcelhusgrunde  <i>Arkivfoto: Martin Damgård</i>

By- og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V) er trods tiderne fortrøstningsfuld i forhold til at få solgt de 24 parcelhusgrunde  Arkivfoto: Martin Damgård

Terrænet i området er skrånende fra vest mod øst og falder ca. otte meter over en afstand på ca. 200 meter. Grundet det skrånende terræn har de vestlige grunde lidt udsigt over området og prissættes derfor højest, sammen med de største grunde. 

Rådmanden mener ikke, at prissætningen er for høj i den aktuelle situation, hvor potentielle købere med parcelhusdrømme måske tænker sig om en ekstra gang, inden de kaster sig ud i et byggeprojekt.

Bekymring

- Der er jo en bekymring for, at med stigende renteudgifter, at det kan skræmme nogen væk. Men vi kan jo se, at stålpriser og nogle byggematerialepriser er begyndt at falde igen, så det kan godt være, at det finder et fornuftigt niveau, siger Jan Nymark Thaysen.

Han tror på, at grundene, der kan bebygges med 30 procent, bliver solgt trods tiderne. 

- Det stabiliserer sig

- På nuværende tidspunkt gør usikkerheden, at folk holder sig fra at købe grunde, det er jo en generel usikkerhed. Men vi tænker da, at det stabiliserer sig igen, og de prisniveauer, som vi har her, er cirka det halve af, hvad der bliver solgt grunde til ude i Klarup og delvist også i Storvorde.

Kommunen har haft fem mio. kr. i udgifter til de nye grunde.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Kommunen har haft fem mio. kr. i udgifter til de nye grunde.  Foto: Martél Andersen

Hvis det alligevel skulle vise sig, at der ikke er kunder til grundene med den nuværende prissætning, så er man klar til at se på, om der skal ske en regulering. 

Justering hvis det halter

- Vi regner sådan set med, at det her gerne skulle være det bedste bud på det, og så er vi jo klar til at justere, hvis det viser sig, at man ikke kan sælge det. Selvom det er mindstepriser, er vi altid åbne for, at man kan lave en justering på sigt, hvis det viser sig, at vi har skudt for højt.

I øjeblikket kan man hos kommunen nemlig godt mærke, at grundsalget er gået ned i tempo. 

- Det er ikke helt gået i stå, men det er i hvert fald reduceret. Det er den samme udvikling, som de private oplever. Køberne afventer lige situationen i øjeblikket. Det går ikke stå stærkt med at få solgt grunde, det gør det ikke, siger rådmanden.

Millionudgift

Kommunens samlede omkostninger til byggemodning af området lyder på cirka fem mio. kr. 

Udover grundene i V. Hassing, så udbyder kommunen også en grund på ca. 9.998  kvadratmeter i Vokslev beliggende ved Lundevej. Grunden, der kan bruges til a etablere åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse, udbydes til en mindstepris på kr. 6.29 mio. kr. ekskl. moms

- Den kommer først til salg nu, fordi der var noget regnvandshåndtering, der skulle ordnes. Ud fra hvilke muligheder der ligger på den grund, så skulle prisen også være passende, siger Jan Nymark Thaysen. 

Bebyggelse må maksimalt opføres i to etager med en maks. højde på 8,5 meter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden