Har du smagt en varm hundeslæde med det hele?

Hvis ikke så er chancen der måske nu - i hvert fald, hvis du støder på den foodtruck,  som er en del af Arctic Street Lab, hvor unge med grønlandsk baggrund laver mad til forskellige arrangementer.

Maden er inspireret af retter fra hele verden, men udgangspunktet er grønlandske råvarer, og derfor er en hundeslæde det samme som en hotdog med torsk, der er svøbt i bacon.

- Når vi blander forskellige nationaliteter i vores madlavning, handler det om at vise de unge, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at være grønlandsk  - eller for den sags skyld dansk - på. Og laves maden af grønlandske råvarer, får de unge måske et nyt og forbedret syn på egen kultur og identitet, forklarer Mads Siengenfeldt, som er projektleder og socialpædagog i det Grønlandske Hus i Aalborg.

Sammen med en gruppe af unge med grønlandsk baggrund og socialrådgiver Lisbeth Døssing udgør han Arctic Street Lab, der er et beskæftigelsesprojektet for unge under 30 år.

Projektet har fast base i nogle skurvogne i Vestre Bådhavn, og her er der både  hyggelige opholdsstuer og et stort samtalekøkken, hvor de unge laver grønlandsk mad sammen.

Mads Siengenfeldt og Gaabannguaq Hendriksen på Vestre Bådehavn, hvor Arctic Street Lab har base. Privatfoto/ Aalborg Kommune

En af dem er Gaabannguaq Hendriksen, som har boet i Danmark i 10 år og flere gange er blevet kigget skævt til eller er blevet talt grimt om. Derfor betyder det meget for ham, at han være med til af afkræfte fordommene om grønlændere i Danmark.

- Det betyder meget, at vi kan lære Danmark om Grønland gennem mad og give et bedre overblik over landet, og hvad det også har at byde på, siger han.

Fælles for de unge i Arctic Street Lab er, at de af forskellige årsager har svært ved at profitere af de tilbud, kommunen tilbyder dem. Det kan blandt andet skyldes traumer eller andre voldsomme ting fra deres fortid, men det kan også være fordi, det er svært for den enkelte unge at falde til i en ny kultur og et nyt land, hvis man har svært ved  sproget og ikke har nogle steder at gå hen.

Gaabannguaq Hendriksen har fået mere ro i hovedet, siden han begyndte i Arctic Street Lab. Privatfoto/ Aalborg Kommune

Gaabannguaq kommer hver tirsdag, onsdag og torsdag, som er de unges faste mødetidspunkter, og så kommer han selv frivilligt de andre dage. For ham er det at komme i Arctic Street Lab alt det, han har manglet i sin hverdag.

- Siden jeg er begyndt at komme her, har jeg fået mere struktur, ro og motivation i min hverdag. Sådan har det aldrig været før. Der kunne jeg max være et sted i tre måneder, og så kom jeg ikke mere. Her får jeg ro, tryghed og faste rammer, og så har jeg lært at snakke om, hvordan jeg har det. Jeg har lært at forstå, hvad jeg føler og at sætte ord på det. Det har jeg aldrig kunnet før, fortæller Gaabannguaq.

Han tilføjer, at han før i tiden har oplevet det, han selv kalder for ”crashes”, hvor hans hjerne lukkede helt ned, fordi alting blev for meget. Gaabannguaq kigger over på Mads, som nikker genkendende og fortæller om en episode for nogle måneder tilbage.

- Det er rigtigt. Der var engang, hvor vi stod og lavede sandwich, og hvor Gaabannguaq pludselig blev helt blank i ansigtet. Det så ud som om, der var sprunget en bombe på det ellers velanrettede sandwichfad. Det var et meget godt billede på, hvordan du havde det inde i dit hoved, smiler Mads til Gaabannguaq.

Nu kan de smile af oplevelsen, for de såkaldte crashes er én af de ting, som Gaabannguaq ikke oplever, efter han har lært at forstå og sætte ord på sine følelser.

Retterne er inspireret af mad fra hele verden, men råvarerne er som udgangspunkt grønlandske. Privatfoto/ Aalborg Kommune

Står det til Mads Stiegenfeldt, hjalp Arctic Street Lab gerne endnu flere unge med grønlandsk baggrund. Men det er også ok at kigge forbi, selvom man egentlig er kommet videre med sit liv.

- De unge skal ikke få en fornemmelse af, at de kun må komme her, fordi de skal videre i systemet. De er altid velkomne, og vi ser faktisk helst, at de fortsætter med at være her, selvom de er startet på uddannelse eller arbejde, så de altid har en trygt sted at tage hen, hvis de har brug for det, forklarer han.