Redningshelikopter

Livløs 19-årig kvinde fundet i Limfjorden

Helikopter og dykkere fandt tirsdag middag en livløs kvinde i vandet

Genrefoto
Genrefoto

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:24

AALBORG: En livløs 19-årig kvinde blev klokken 12.31 fundet i Limfjorden ved Aalborg. Det skete efter en times eftersøgning.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Politiet modtog klokken 11.36 en melding om, at en borger havde set en livløs person i vandet ved Jernbanebroen på Nørresundby-siden.

Personen i vandet forsvandt herefter under vandet igen.

En helikopter og dykkere blev derfor sendt ind i eftersøgningen af personen, der senere blev fundet livløs. Det viste sig at være en 19-årige kvinde fra Aalborg Øst.

- Vi har fundet nogle ting på kajen, som formentlig er hendes, fortæller vagtchef Jess Falberg.

Kvinden blev kørt på Aalborg Universitetshospital, hvor hun sidst på dagen er under fortsat behandling.

De pårørende er underrettet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden