Henrik Møllgaards sommer er præget af afsavn, men også af store oplevelser, som er meget få forundt
Familieferien blev holdt på Nibe Festivalen. Resten af tiden er der tophåndbold på programmet.
- Både heldigvis og uheldigvis er der et lille stævne i Paris denne sommer, som gør det svært at holde en længere familieferie i år, siger Henrik Møllgaard.
Men når han som et af de ord, der tegner hans sommer, vælger afsavn, skal det ikke forstås udelukkende negativt.
- Det er værst for familien derhjemme. For min kone Christina, der i fem uger står alene med at få det hele til at køre. Men vores to piger er nu så store, at de også har deres egne liv udenfor familien, og de skal bl.a. på fodboldskole.
- Vi har spurgt en række nordjyder om tre ord eller ting, der karakteriserer deres sommer. I dag med Henrik Møllgaard, der har valgt Nibe Festival, OL og afsavn som sine tre ord.
- Henrik Møllgaard er håndboldspiller i Aalborg Håndbold og på landsholdet og har et imponerende antal trofæer på hylden. På cv’et står bl.a. 216 landskampe og guldmedaljer fra OL i 2016 og ved VM i 2019, 2021 og 2023, Bor i Åbyhøj sammen med Christina Gad og døtrene på 12 og otte år. Tager efter sommerferien hul på sin sjette sæson med trøjenummer 21 i Aalborg.
Udtagelsen til håndboldherrernes deltagelse i OL betyder, at familiens eneste fælles ferieuge blev brugt på Nibe Festivalen. Straks efter gik turen til træningslejr - igen – og OL kommer naturligvis til at definere sommeren.
- Det er både godt og frygteligt – men er selvfølgelig klappet af og talt igennem. For mens vi hygger os i Paris er der pres på familien derhjemme.
- Men det er også sundt at savne hinanden. De tre piger derhjemme får et specielt bånd, og så er det også specielt når vi er sammen igen. Vi bliver som nyforelskede igen, og i forhold til børnene bliver der et andet overskud efter en pause fra den almindelige hverdag med konflikter og grænser, der skal prøves af, siger Henrik Møllgaard.
- Spændvidden for, hvad vi kan klare, bliver større, både i parforholdet og i familiens dynamik.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.