Her er beviserne: Ofre i aalborgensisk massegrav led voldsom død

AALBORG:Helt nye analyseresultater afslører grumme detaljer fra Stormen på Aalborg i 1534. Det fortæller Nordjyllands Historiske Museum i en pressemeddelelse.

Analyserne er lavet, efter at man i april - under arbejdet med at nedlægge kloakrør i Tiendeladen i det centrale Aalborg - stødte på en massegrav.

Massegraven bringer vidnesbyrd om et af de mørkeste og mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien. I graven blev der fundet skeletdele fra i alt 10 forskellige personer. Og nu har undersøgelser altså afsløret voldsomme detaljer om massegravens ofre.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next

Allerede med det blotte øje kunne det konstateres, at der var tale om mennesker, som havde lidt en voldsom død under helt ekstraordinære omstændigheder. Der var helt åbenlyse hugskader på skeletterne, og deres indbyrdes placering viste, at de døde var lagt i graven med stor hast.

Skeletterne har siden fundet gennemgået en række undersøgelser. Blandt andet er flere af skeletterne blevet CT-scannet for at undersøge selve skaderne, der er foretaget kulstof 14-dateringer, og endelig er der lavet isotop-analyser for at finde ud af, om der er tale om lokale eller folk længere væk fra.

Mand med 18 skader i hovedet

Undersøgelserne har blandt andet vist, at der med sikkerhed er tale om ni mænd, og at det sidste individ med overvejende sandsynlighed også er en mand. Fire af dem har været unge i alderen 20-30 år, mens tre var mellem 30-40 år, to var 40-50 år, mens den sidste formentlig har været i 50’erne. Gennemsnitshøjden er 175 cm, den højeste har været 189 cm, mens den laveste var 168 cm høj.

Mængden af knoglebrud og frakturer, dvs. skader forårsaget af stumpe og skarpe våben, er meget stor. Eksempelvis har to af mændene knoglebrud på overarmen, og flere har voldsomme skader på kraniet. Et af massegravens ofre har således hele 18 skader alene på sit kranie - alle forårsaget af kamphandlinger.

Derudover har flere af mændene brud på ribbenene. Her er det dog mere vanskeligt at konkludere, om de er opstået under selve kamphandlingerne eller under opsamling og gravlæggelse bagefter - eller for den sags skyld på grund af jordtrykket efter begravelsen.

Dræbt med sværd og hellebard

De fundne hug- og snitskader viser dog ikke det fulde billede af mændenes skader, og de kan potentielt have været mere omfattende.

Usikkerheden skyldes blandt andet, at de fleste af skeletterne ikke er intakte. Flere af skeletterne mangler underkroppen, da denne har ligget uden for det område, som arkæologerne har udgravet. En del hug- og snitskader kan heller ikke ses i dag af den simple grund, at de ikke har efterladt spor på selve knoglerne, men kun har skadet kroppens bløde dele. Og endelig har knoglernes bevaringstilstand også været en usikkerhedsskabende faktor.

Ud fra mængden af skader er der ikke megen tvivl om, at mændene i massegraven er faldet i en kamphandling, der involverer blankvåben (eksempelvis sværd, dolke og hellebarder). Der er omkommet mange på én gang, hvilket også kan ses ved selve gravlægningen. Her har man på grund af omstændighederne helt afveget fra de normale begravelsesritualer, selvom de er begravet på den nu nedlagte kirkegård ved den daværende Skt. Peders Kirke.

Del af en større massegrav

De ti skeletter viste sig at være en del af en massegrav med yderligere 18 skeletter, som blev fundet tilbage i 2014-15. Der har blandt andet kulstof 14-dateringer vist, at massegraven er fra begyndelsen af 1500-tallet. Massegraven stammer derfor sandsynligvis fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg tidligt om morgen 18. december 1534 under borgerkrigen Grevens Fejde.

Under denne borgerkrig kæmpede Johan Rantzau som feltherre for kong Christian 3., mens Skipper Clement kæmpede til fordel for den tidligere konge Christian 2. Skipper Clement havde i september 1534 indtaget Aalborg fra søsiden, men 18. december samme år tabte hans bondehær og byens borgere byen til Johan Rantzaus lejetropper.

Fundet af massegraven er gjort på det område, hvor den daværende kirkegård til den nu nedlagte Skt. Peders Kirke lå. Og en del af angrebet på Aalborgs befæstning 18. december 1534 fandt sted netop ved Skt. Peders kirkegård, og kirken selv blev så beskadiget under kampene, at den i 1542 blev revet ned.

Det er med til at underbygge, at den fundne massegrav stammer fra netop dette slag.

Skeletterne viser med al tydelighed den voldsomhed og brutalitet, som er gået forud for gravlæggelsen, og man ved fra skriftlige kilder, at angrebet den 18. december 1534 var voldsomt med mange hundrede dræbte.

Isotop-analyser af skeletterne fra fundet i 2014-15 og fra 2019 viste desuden, at der var tale om lokale, nordjyske borgere. De fundne skeletter er derfor med al sandsynlighed mænd fra Skipper Clements bondehær.

Resultaterne af analyserne kommer til at indgå i den nye udstilling ”Oprør i Nordjylland”, der åbner på Aalborg Historiske Museum 15. februar 2020. Her vil også dele af selve massegraven blive udstillet.