Her er navnene på de nye sammenlagte skoler
Aalborg Kommune har netop offentliggjort navnene på de nye sammenlagte skoler i det østlige Aalborg
Opdateret kl. 12:15
Det er efterhånden nogen måneder siden, at skolesammenlægningen af fire skoler til to i det østlige Aalborg blev en realitet.
Siden har man arbejdet på at finde to nye navne til de nye skoler, og Aalborg Kommune kan i dag offentliggøre navnene.
Byplanvejen Skole og Seminarieskolen kommer fra næste skoleår til at hedde Solbakkeskolen.
- Navnet henviser til skolens placering som den højest placerede i kommunen. Solen refererer til alt det positive, der bliver en del af grundfortællingen om den nye skole. Man kan altid skimte solen fra en bakketop, oplyser kommunen.
Sammenlægningen af Tornhøjskolen og Herningvej Skole kommer fra næste skoleår til at hedde Bundgaardsskolen.
- Navnet henviser til skolens placering tæt på Bundgårdsparken, som er et naturligt samlingspunkt for mange i det østlige Aalborg, ligesom parken er forbundet med mange positive associationer - det ønsker man også, at skolen skal være. Deraf også eftersætningen - skolen i parken - da tanken er at bruge parken som et naturligt aktivitets- og samlingspunkt, oplyser Aalborg Kommune.
Skolesammenlægningerne i østlige Aalborg har været et omdiskuteret emne, efter et enigt børne- og undervisningsudvalg offentliggjorde planerne.
Mere end 100 elever har meldt sig ud af Byplanvejens Skole, fordi de ikke ønskede at deres skole skulle slåes sammen med Seminarieskolen.
En far var endda så desparat, at han truede med at sælge huset eller flytte fra konen, hvis skolesammenlægningen blev en realitet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.