Så er planen klar: Tre pissoirer og flere overvågnings-kameraer skal mindske risikoen for drukneulykker

Der kan meget vel være syv kameraer på vej til havnefronten, hvis forslaget bliver stemt igennem

Tre steder at tisse er med i den konkrete plan fra By- og Landskabsudvalget, som kan blive stemt igennem i starten af april. <i>Foto: Line Ettinger Julsgaard</i>

Tre steder at tisse er med i den konkrete plan fra By- og Landskabsudvalget, som kan blive stemt igennem i starten af april. Foto: Line Ettinger Julsgaard

AALBORG:Tilbage i februar skete en tragisk ulykke, hvor 21-årige Oliver Ibæk Lund faldt i Limfjorden efter en bytur. Hans ulykke står desværre ikke alene, og Limfjorden har efterhånden en del unge liv på samvittigheden.

Mange aalborgensere har deltaget i debatten om, hvordan vi sikrer havnen bedst - og nu skal ord snart blive til handling. Efter et møde med unge i byen er der nu kommet et konkret forslag fra By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune til, hvordan havnen fremadrettet skal sikres - og ikke mindst et budget.

Det fortæller Jan Nymark Thaysen, der er By- og Landskabsrådmand til aalborg:nu.

- Vi lægger op til at afsætte 800.000 kroner til en samlet pakke, der består af flere konkrete tiltag, siger han.

Syv kameraer kan være på vej

En væsentlig del af sikkerhedspakken, der lige nu er et forslag, består af varmefølsomme kameraer, som skal afsløre, hvis en person falder i vandet - også selvom det er mørkt.

- Vi vil gerne montere seks termiske kameraer langs havnefronten. Derudover skal vi have endnu et søgekamera, som beredskabet kan fjernstyre, siger Jan Nymark Thaysen.

Gennem seks år er et system med termiske kameraer blevet testet på havnefronten, og gennem testperioden har man arbejdet på at mindske fejlalarmer.

- Vi har etableret test-versionen med de termiske kameraer, hvor vi allerede har Nordjyllands Beredskab til at overvåge de termiske kameraer, der er opsat i forvejen. Det har givet fine resultater, siger Jan Nymark Thaysen.

Gennem testperioden har der kun været ét søgekamera på Limfjordsbroen - og forslaget går nu på at tilføje endnu et fjernstyret kamera længere nede af havnen ved Utzon Center.

Endnu et kamera, der skal kunne fjernstyres af Nordjyllands Beredskab, er en del af forslaget. Det er planen, at det skal placeres så blinde vinkler omkring Utzon Center bliver overvåget. <i>Foto: Line Ettinger Julsgaard</i>

Endnu et kamera, der skal kunne fjernstyres af Nordjyllands Beredskab, er en del af forslaget. Det er planen, at det skal placeres så blinde vinkler omkring Utzon Center bliver overvåget. Foto: Line Ettinger Julsgaard

- Lige nu er der en blind vinkel ved indhakket nede ved Cable Park, og det skal vi have dækket ordentlig ind, siger han.

Især det justerbare kamera, der lige nu er placeret på Limfjordsbroen, har gennem testperioden reddet liv to gange.

Tre steder at tisse

Udover overvågning indeholder sikkerhedspakken med et budget på 800.000 kroner også et af de andre lavpraktiske forslag - nemlig flere steder at tisse.

- Vi har fundet tre lokationer mellem Vesterå, Jomfru Ane Gade og havnen, hvor der skal opstilles pissoir. Tanken er, at der skal være plads til flere ad gangen ved det enkelte pissoir, siger Jan Nymark Thaysen.

Pissoir i nattelivet skal forhindre, at nogle skulle fristes til at tisse i fjorden og dermed få overbalance.

Mere belysning

Sidst men ikke mindst, mener politikerne, at der mangler belysning omkring Limfjordsbroen i de sene nattetimer. Derfor er der også to projektører tiltænkt broen i sikkerhedspakken.

- Samlet set lægger vi op til, at det her koster 800.000 kroner, siger Jan Nymark Thaysen.

Forslaget er blevet udskudt fra sidste mødegang og skal igen tages op på et to-dages møde den 7.-8. april, fortæller rådmanden.

- Her skal vi beslutte, om vi afsætter pengene og sætter gang i pakken med de konkrete tiltag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Dreng mistede del af finger på skolens legeplads
Luk