Løberuten

Her er ruten til Royal Run i Aalborg

Søndag er årets royale løberute offentliggjort

Dert bliver et løb i smukke omgivelser midt i Aalborg, når Royal Run skydes i gang for tredje gang i byen. Foto: Royal Run
Dert bliver et løb i smukke omgivelser midt i Aalborg, når Royal Run skydes i gang for tredje gang i byen. Foto: Royal Run

Opdateret 23. august 2021 kl. 18:23

AALBORG: Den 12. september 2021 bliver Aalborg værtsby for Royal Run for tredje gang i træk, og ligesom i 2019 bliver det Kronprinsessen, der gæster byen, hvor hun løber 5 km.

Og vil du gerne have et glimt af hende, får du mulighed for det, når hun løber forbi flere af Aalborgs vartegn.

5 km ruten går langs havnepromenaden ud forbi Spritten, under Kulturbroen og forbi bådehavnen og skudehavnen, inden turen går hjemad. Opløb i centrum via gågadesystemet inkl. Jomfru Ane Gade og frem til den nyrenoverede Budolfi Plads med kirken og Aalborg Historiske Museum.

Det skriver DGI i en pressemeddelelse.

10 km ruten følger 5 km ruten, men dér hvor 5 km-deltagerne vender hjemad, løber 10 km-deltagerne en runde gennem Fjordparken, langs marinaen og ud gennem de grønne områder via Skydebanevej og Annebergstien.

Via Vestre Fjordvej løbes retur mod bådehavnen og skudehavnen og til opløbet i midtbyen som på 5 km-ruten.

Antallet af tilmeldte løbere i Aalborg er pr. 21. august 13.584. I alt der der næsten 75.000 tilmeldte til løbet i hele landet.

Gå til relaterede emner

Forsiden