Aalborg

Her kan du aflevere dit juletræ og gøre en god gerning

Sidste år lykkedes det at indsamle 194 juletræer til stor glæde for børnene

Sidste år lykkedes det børnehuset at indsamle 194 juletræer. Den rekord vil de gerne slå i år.
Sidste år lykkedes det børnehuset at indsamle 194 juletræer. Den rekord vil de gerne slå i år. Foto: Børnehuset Lunden

AALBORG: Julen er fuld af fantastiske traditioner, og i Børnehuset Lunden i Nibe, har de opfundet deres egen.

Her har pædagoger og børn i fire år samlet på brugte juletræer, som børnene får masser af leg, læring og sjov ud af resten af året.

- Det var en idé, som pædagog Kasper fik for fire år siden, og nu er det blevet en tradition for os, siger pædagogisk leder Kristina Mygind.

Hun fortæller, at juletræerne bliver brugt på legepladsen til at bygge huler af, save i, kravle på og lege med.

- Børn er så fantasifulde. De kan finde på at rejse dem op i sandkassen i løbet af sommeren, pynte dem med sandlegetøj og så lege juleaften. De har det virkelig sjovt med det.

Børnene er med til at slæbe juletræerne ind på børnehusets legeplads. Foto: Børnehuset Lunden

Sidste år lykkedes det børnehuset at indsamle 194 juletræer, og det er den foreløbige rekord. Men den håber de, at kunne slå i år.

- Når vi møder ind 2. januar, plejer der at ligge en stor bunke på parkeringspladsen, og så hjælper børnene med at slæbe dem ind på legepladsen, siger Kristina Mygind.

- Og vi tæller dem troligt hvert år.

Hvis du har lyst til at hjælpe børnehuset med at slå deres rekord på 194 juletræer, kan du aflevere dit brugte træ på Lundevej 59, 9240 Nibe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden