Politi

Højt flyvende droner giver travlhed hos politiet

Onsdag var politiet ude ved tre droner, der fløj for højt

Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 21:15

Onsdag bød på rigtig godt vejr. Klart og stille vejr.

At det er perfekt vejr til at flyve med droner, det har man mærket ved Nordjyllands Politi.

Onsdag var Nordjyllands Politi således ude ved tre tilfælde af højtflyvende droner for at få dronerne taget ned.

- Vi har været ude tre steder i Aalborg alene onsdag formiddag, siger Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Da lufthaven ligger tæt på Aalborg, må man højst flyve med droner i 40 meters højde, men det er der mange, der ikke er klar over - og ikke respekterer - fortæller Thomas Ottesen.

Regler for droneflyvning i Aalborg
  • Uden et dronecertifikat må du ikke flyve med drone inden for 8 km fra landingsbanen.
  • Fra 3-8 kilometer kilometer må du max flyve i en højde af 40 meter med udgangspunkt i landingsbanens niveau.
Kilde: Aalborg Lufthavn

Det kan blive en dyr affære, hvis man flyver med drone i mere end de 40 meters højde. 

På grund af lufthavnen og flyvestationens placering i Aalborg kan det nemlig betyde, at dronen kan tage billeder af militæranlæg, eller at man må lukke luftrummet over Aalborg.

- Vi kan konfiskere dronen og give bøder på mellem 2000 og 4000 kroner - hvis det er førstegangstilfælde, siger Thomas Ottesen.

Han fortæller, at det kan blive endnu dyrere for dronepiloten, hvis luftrummet over Aalborg bliver lukket. Det skete eksempelvis for to uger siden, da en 47-årig mand valgte at tage på tur med sin drone. 

I sådanne tilfælde kan luftfartsselskaber finde på at sagsøge dronepiloter, hvis de er skyld i, at et fly bliver forsinket, fordi de ikke kan lande eller lette i Aalborg.

Lufthavnens sikkerhedszone har en radius på otte kilometer, og kommer der en drone i luften inde i denne zone, eller overskrider den maksimale flyvehøjde i zonen for droner, så aktiveres lufthavnens varslingssystem.

Når alarmen går i kontroltårnet på flyvestation Aalborg, så får politiet besked.

Og her bliver det taget meget alvorligt, fordi lufthavnen er en samfundsvigtig institution, har vicepolitiinspektør Henrik Skals, Nordjyllands Politi, tidligere forklaret til Nordjyske.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden