Hun beskrev, hvordan hun blev slikket på og fastholdt af én af sundhedsvæsenets topdirektører

I en kortfattet meddelelse stod der, at en kvindelig mellemleder var blevet opsagt, og at hun sandsynligvis ikke ville vende tilbage på arbejde i opsigelsesperioden på grund af sygdom.

Hvad der imidlertid ikke stod noget om var, hvorfor den pågældende mellemleder var sygemeldt. 

Men Nordjyske kan nu på baggrund af en lang række skriftlige dokumenter fortælle historien om, hvordan sagen startede med en grænseoverskridende episode til en julefrokost i 2022.

Den kvindelige mellemleder, der dengang var nyansat og stadig på prøvetid, har været så påvirket af episoden og håndteringen af sagen, at hun flere gange siden har været nødsaget til at sygemelde sig.

Alligevel er det nu hende, som må tage den yderste konsekvens og forlade arbejdspladsen med en fyreseddel.

Sådan har vi skrevet artiklen

• Beskrivelserne i artiklen bygger på en række interne dokumenter.
• Heriblandt mails, sms'er og mødereferater, hvor Region Nordjylland også har været repræsenteret.
• Disse dokumenter er som udgangspunkt interne og for ikke at kompromittere vores kilder, er det ikke muligt at fortælle præcis hvilke dokumenter, de enkelte oplysninger stammer fra.
• To steder i artiklen fremgår det, at udsagnene bygger på oplysninger, som Nordjyske er kommet i besiddelse af. Disse oplysninger har vi ikke skriftlig dokumentation for, men formuleringerne bygger på interviews med flere kilder.
• Beskrivelsen af hændelsesforløbet til julefrokosten bygger alene på den skriftlige klage, som den kvindelige mellemleder sendte til Region Nordjylland i 2022. Men kvinden bekræfter hændelsesforløbet i februar 2024.
• Martin Rostgaard-Knudsen har fået mulighed for at give sin udlægning af sagen. Det har han ikke ønsket.
• Region Nordjylland har haft mulighed for at påpege eventuelle fejl i Nordjyskes fremlægning. De har ikke påpeget nogen fejl, men regionen skriver, at "der er dog flere elementer i artiklen og i det beskrevne forløb, som hverken ledelsen ved Den Præhospitale Virksomhed eller HR i Mennesker & Organisation kan genkende". Regionen oplyser ikke, hvilke elementer, det drejer sig om.

Fastholdt og slikket på

Nordjyske er kommet i besiddelse af den skriftlige klage, som den kvindelige mellemleder sendte til den øverste direktør i Den Præhospitale Virksomhed, Peter Larsen, efter julefrokosten i 2022.

Nordjyske har også været i kontakt med kvinden. 

Hun ønsker ikke at udtale sig af frygt for, at Region Nordjylland vælger at bortvise hende i hendes opsigelsesperiode, men hun bekræfter forløbet overfor Nordjyske.

I den skriftlige klage beskriver kvinden, hvordan hun oplevede aftenen, og hvordan lægefaglig direktør Martin Rostgaard-Knudsen blev mere og mere nærgående. 

Hun nævner flere konkrete episoder med Martin Rostgaard-Knudsen, som hun beskriver som "voldsomt beruset".

Selv holdt hun igen med alkoholen, fordi hun samme dag havde været til behandling på sygehuset.

Det hele kulminerede efter klokken 23, hvor direktøren tog fat i kvindens hånd og trak hende ud på dansegulvet.

- Da dansen går i gang, svinger Martin mig rundt, får fat i mig bagfra og holder på mine arme på en sådan måde, at jeg ikke kan komme fri. Han trækker os lidt væk fra midten af gulvet, og i behørig afstand fra tilskuere gnubber han sit skridt op ad min bagdel samtidig med, at han slikker mig på hals og øre, står der i klagen.

Herefter slap direktøren grebet i hende og fik dansen til at se normal ud igen. Men ti sekunder senere gentog han manøvren.

- Det gentager sig fire-fem gange, skriver kvinden i klagen.

Ekstremt ulige

Nordjyske har fremlagt sagen for Kenneth Reinicke, der er lektor i køn og ligestilling på Roskilde Universitet.

Han mener, at "alle røde lamper blinker".

- Det er en farligere og større krænkelse, fordi de har et ulige magtforhold. Det, at hun er ny på arbejdspladsen og i sin prøveperiode, gør deres magtforhold ekstremt ulige. Hun kan føle sig så presset i situationen, at hun tænker "hvis jeg ikke med på det her, er jeg her ikke om 14 dage", siger han.

- Han (Martin Rostgaard-Knudsen red.) burde virkelig have tænkt sig om. Han bryder alle kutymer for, hvordan vi er overfor hinanden.

Forlader festen i en fart

Ifølge klagen skulle Martin Rostgaard-Knudsen efter dansen have sagt, at de to nok skulle ende på kvindens hotel.

Hvortil kvinden svarer, "Jeg tror nok, jeg selv finder hjem". 

Hun beskriver, at hun føler sig bange for at afvise den lægefaglige direktør.

Hun går udenfor og løber efter en kollega, som er på vej hjem. 

Kollegaen giver kvinden et lift til det hotel, hvor hun overnatter.

På hotellet

Ifølge klagen er kvinden bange for, hvordan direktøren vil reagere på, at hun pludselig forlod festen.

Derfor sendte hun ham og en kvindelig kollega, som hun havde talt meget med i løbet af aftenen, en sms.

Hun skrev "Hej, tak for en god fest. Havde ondt og fik et lift. Vi ses mandag. Vh".

I klagen beskriver kvinden, hvordan det dulmede hendes angst, men at hun ikke sov meget om natten.

Dagen efter blev hun klar over, at hun havde været udsat for det, hun selv beskriver som en seksuel krænkelse.

Derfor sendte hun samme weekend en formel, skriftlig klage til den præhospitale direktør, Peter Larsen.

Det laver Den Præhospitale Virksomhed

• Den Præhospitale Virksomhed driver dele af regionens regionale ambulancetjeneste.
• Førhen har det været drevet af Falck, men i april 2022 hjemtog Den Præhospitale Virksomhed opgaven til regionen.
• Den Præhospitale Virksomhed har i dag ansvaret for ambulancetjenesten i Aalborg og Vendsyssel, AMK-vagtcentralen, Øvrige Præhospitale Enheder, Liggende patienttransport og en administration.
• I topledelsen sidder to direktører:
• Den præhospitale direktør Peter Larsen og lægefaglige direktør Martin Rostgaard-Knudsen.
• Der er cirka 400 ansatte i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Region Nordjyllands hjemmeside

Indskrænket frihed

Mandag efter julefrokosten mødte kvinden ikke på arbejde. 

Men det blev ikke meldt ud, at det skyldtes en episode til julefrokosten.

Nordjyske er i besiddelse af dokumenter, hvor det fremgår, at kvindens medarbejdere i stedet blev orienteret om, at hun var sygemeldt med smerter.

Derudover viser et dokument, at Region Nordjylland lagde begrænsninger på, hvor hun måtte færdes på arbejdspladsen. Eksempelvis hvor hun måtte spise frokost.

Og de begrænsninger er virkelig problematiske, mener lektor Kenneth Reinicke.

- Det er 100 procent en fejlhåndtering. Hun må føle sig dobbeltkrænket, siger han og fortsætter:

- På den her måde kommer hun som offer til at bøde for det, han har gjort.

Ifølge Nordjyskes oplysninger nåede hun ikke at opleve begrænsningerne, fordi hun valgte at sygemelde sig i flere uger efter episoden.

Skriftlig advarsel

I ugen efter julefrokosten meddelte Region Nordjylland, at de påtænkte at give Martin Rostgaard-Knudsen en skriftlig advarsel.

Nordjyske har fået aktindsigt i advarslen, men store dele er overstreget, fordi Region Nordjylland vurderer, at der er tale om personfølsomme oplysninger.

Derfor fremgår det ikke, hvorfor den lægefaglige direktør fik sin skriftlige advarsel.

I den skriftlige advarsel står der: "Det er vigtigt, at du bidrager til psykisk tryghed hos den medarbejder, der har klaget over dine handlinger (...) den 25. november 2022". 

25. november 2022 var datoen for julefrokosten.

Den skriftlige advarsel påtaler også Martin Rostgaard-Knudsens adfærd "under fester på arbejdspladsen".

Derfor nævner vi direktørens navn

• Nordjyske har besluttet, at lægefaglig direktør, Martin Rostgaard-Knudsens navn skal fremgå af artiklen. 
• Han har påtaget sig et direktørjob i det offentlige med delansvar for en helt essentiel del af vores sundhedsvæsen og flere hundrede medarbejdere.
• Derfor har en klage over hans opførsel til et personalearrangement - når den er så alvorlig, som det er tilfældet her - offentlighedens interesse.
• Det er vores vurdering, at hensynet til privatlivet må vige for den offentlige interesse.

Græder i telefonen

I ugerne efter episoden blev Martin Rostgaard-Knudsen og den kvindelige mellemleder indkaldt til to medieringsmøder.

Formålet med møderne var at få afsluttet den konflikt, som var opstået på baggrund af episoden til julefrokosten.

Efter møderne skrev de begge under på, at de oplevede, at de var godt på vej til at reetablere samarbejdet.

Men i et mødereferat fremgår det, at kvinden i månederne efter møderne oplevede et stadigt større pres fra Martin Rostgaard-Knudsen for at få hende til at trække den skriftlige klage tilbage.

Hun oplevede, at Martin Rostgaard-Knudsen nægtede at være alene med hende på arbejdspladsen, og at hun var pålagt kun at sende mails til ham, når hun også satte andre modtagere på. 

Det fremgår også, at han ringede til hende og græd i telefonen.

- Det pres kan være ubehageligt og nedbrydende, og det kan medvirke til, at man føler sig stigmatiseret. Det kan få hende til at betvivle, om det var okay at sige fra, siger Kenneth Reinicke.

I marts kontaktede kvinden den øverste direktør Peter Larsen for at trække sin skriftlige klage tilbage.

Kvinden anfægtede ikke, at episoden havde fundet sted, men hun ønskede ikke at opretholde klagen, da hun havde "tillid til fremtidigt samarbejde".

Kan være ulovligt

Det betyder ikke formelt noget for sagen mellem kvinden og Martin Rostgaard-Knudsen, at hun trækker sin skriftlige klage tilbage, hvis det er den, som lægger til grund for, at Martin Rostgaard-Knudsen har modtaget en skriftlig advarsel.

Det forklarer Bjørn Holtze, der er adjunkt ved AAU og ekspert i ansættelsesret.

- Når man som arbejdsgiver har givet ham en skriftlig advarsel, så har man jo vurderet, at der var grundlag for at gøre det, og at den sanktion var passende. Så uanset om klagen ligger der eller ej, så får han ikke flere sanktioner, medmindre han træder ved siden af igen, siger han.

Men at kvinden trækker klagen tilbage har betydning for hendes egne muligheder for at kræve erstatning af Region Nordjylland.

- Ud fra det, hun fortæller, er min vurdering, at oplevelsen godt kunne være en sag. At blive oppasset og slikket på af en direktør er ulovlig sexchikane, og det kan give en godtgørelse. Men i og med at hun trækker sin klage tilbage, så bliver muligheden væsentlig dårligere, siger Bjørn Holtze.

Fjernet fra udvalg

De næste måneder forløb uden problemer.

Men henover sommeren blev kvinden fjernet fra to interne udvalg, hvor Martin Rostgaard-Knudsen sidder i ledelsen.

Det fremgår af en mailkorrespondance, Nordjyske er i besiddelse af.

Efter at have protesteret over beslutningen kom kvinden ifølge Nordjyskes oplysninger med i det ene udvalg igen i løbet af efteråret.

Fastholder klagen

I et dokument fremgår det, at kvinden sygemeldte sig igen midt i december 2023.

I forbindelse med sygemeldingen skrev kvinden til Region Nordjylland, at hun ønskede at fastholde klagen over Martin Rostgaard-Knudsen, som hun ellers havde trukket tilbage i marts.

- Jeg har været under hårdt pres og var under pres til at trække klagen, skrev kvinden til regionen som begrundelse.

Stadig presset

Hun var sygemeldt henover julen og blev i starten af januar 2024 indkaldt til en samtale. 

Her gjorde hun igen opmærksom på det pres, hun oplevede fra Martin Rostgaard-Knudsens side.

Og det vurderer lektor Kenneth Reinicke er problematisk.

- Arbejdspladsen bør tage hensyn til hendes reaktioner og de konsekvenser, det har for hende. Det er noget af det, vi ved, har stor betydning for, hvordan man kommer videre. For man kan godt komme videre, slår han fast.

I et dokument fremgår det, at kvindens nærmeste leder ikke var opmærksom på, hvor slem situationen var for kvinden. 

Den nærmeste leder beklagede desuden, at sagen ikke var anmeldt som en arbejdsskade.

Det blev episoden først i januar 2024. Mere end et år efter episoden til julefrokosten.

Fyret

I et mødereferat kan man læse, at kvinden ikke ønskede at opsige sin stilling, men at hun heller ikke kunne se, hvordan hun skulle kunne genoptage sit arbejde, når det skulle foregå sammen med Martin Rostgaard-Knudsen.

Få uger efter blev hun fyret.

Bjørn Holtze mener, at der set udefra er tegn på, at Region Nordjylland ikke har håndteret situationen efter bogen, selv om han medgiver, at det kan være svært.

- Det er en udfordring at få sådan nogle sager her løst i praksis. Men arbejdsgiveren skal sørge for, at der er et ordentligt psykisk arbejdsmiljø, og det kan godt være svært, hvis man har en direktør, der har slikket på en mellemleder. Og i den her situation fristes jeg til at sige, at man ikke har taget den del særligt seriøst, siger han.

Region Nordjylland har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. I stedet har de sendt et skriftligt svar fra Mariane Therkelsen, direktør for Mennesker og Organisation.

- Region Nordjylland beklager, hvis en medarbejder har haft den oplevelse, som gengives i artiklen. Der er dog flere elementer i artiklen og i det beskrevne forløb, som hverken ledelsen ved Den Præhospitale Virksomhed eller HR i Mennesker & Organisation kan genkende, men desværre ikke har mulighed for at kommentere videre på, skriver hun.

Hun skriver videre, at Region Nordjylland ikke kan kommentere på konkrete personalesager.

Nordjyske har kontaktet lægefaglig direktør Martin Rostgaard-Knudsen og præhospital direktør Peter Larsen.

Ingen af dem har ønsket at stille op til interview.

Via regionens presseafdeling har de også afvist at stille op til interview om Den Præhospitale Virksomheds generelle håndtering af grænseoverskridende adfærd.

Se det fulde svar fra Region Nordjylland

Ingen fra Region Nordjylland har ønsket at stille op til interview. 

Men via regionens presseafdeling har Mariane Therkelsen, direktør for Mennesker og Organisation, sendt følgende udtalelse.

”Region Nordjylland beklager, hvis en medarbejder har haft den oplevelse, som gengives i artiklen. Der er dog flere elementer i artiklen og i det beskrevne forløb, som hverken ledelsen ved Den Præhospitale Virksomhed eller HR i Mennesker & Organisation kan genkende, men desværre ikke har mulighed for at kommentere videre på.

Region Nordjylland og Den Præhospitale Virksomhed kan ikke kommentere på konkrete personalesager. Personalesager er ofte komplekse og består af flere forskellige perspektiver og nuancer, som vi pga. tavshedspligt ikke kan dele. Med andre ord: alle vinklerne kan ikke komme med.

Helt generelt er det sådan, at når der kommer oplysninger frem om forhold på regionens arbejdspladser om alvorlige forhold som fx tyveri, vold, krænkelser, chikane mv., så reagerer ledelsen på det. Det gør vi, fordi den slags handlinger grundlæggende ikke er acceptable. Ledelsen agerer i sådanne situationer straks, fordi handlingerne potentielt kan involvere flere parter og ofte er komplekse. Det vil derfor tit være sådan, at der ud over en personalejuridisk vurdering også kan være behov for nærmere udredning, konfliktmægling mv., så en sag bliver ordentligt belyst.

Den type af sager håndteres ikke på den konkrete arbejdsplads. De vil altid blive håndteret som personalesager i regionens centrale HR-afdeling, Mennesker og Organisation. Mennesker og Organisation sikrer den videre vurdering og ledelsesrådgivning i konkrete sager. Personalejuristerne arbejder ud fra gældende praksis og konkrete og individuelle vurderinger og sætter yderligere tiltag i gang. Det kan fx være samtaler eller dialog med faglige organisationer. Det er der formelle juridiske rammer for. Det er også Mennesker og Organisation, der i en evt. sag vurderer, hvilke sanktioner, der måtte være relevante.”