Nedlagt eller solgt: Meget få offentlige beskyttelsesrum tilbage

Aalborgs to største offentlige beskyttelsesrum er i dag enten nedlag eller solgt til privat ejer

Der var tidligere et stort beskyttelsesrum under Budolfi Plads, som nu er nedlagt. Foto: Nordjyske Museer

Der var tidligere et stort beskyttelsesrum under Budolfi Plads, som nu er nedlagt. Foto: Nordjyske Museer

AALBORG:Ruslands invasion af Ukraine trækker en aktiv krig med til Europa, der ikke er set siden Anden Verdenskrig. Det har fået flere danskere til at tale om, hvordan de beskytter sig selv og deres nærmeste, hvis krigen skulle rammer her. Måske tanken også har strejfet dig?

Hvor løber vi hen? Hvad skal vi have med - og hvordan forbereder vi os bedst, hvis det værst tænkelige scenarie skulle udspille sig lige her?

Atomkrig har ikke været aktuel

Under den kolde krig blev der opført en række beskyttelsesrum under offentlige bygninger, da det dengang var lovkrav.

- Atomkrig har ikke været i vores bevidsthed i årtier før nu, og lovkravet er faldet fra. Derfor er mange af rummene i dag nedlagt til fordel for nybyg. Der er altså ikke mange offentlige beskyttelsesrum tilbage, siger Ulla Egeskov, der er museumsinspektør på Nordjyllands Historiske Museum.

På Færø Plads ligger en p-kælder under SuperBrugsen. Den er oprindeligt bygget som beskyttelsesrum med plads til 600 mennesker med ekstra tykke vægge og døre i hver ende. Plantegning: Nordjyske Museer

På Færø Plads ligger en p-kælder under SuperBrugsen. Den er oprindeligt bygget som beskyttelsesrum med plads til 600 mennesker med ekstra tykke vægge og døre i hver ende. Plantegning: Nordjyske Museer

Hvis bomberne skulle falde

De to største beskyttelsesrum i Aalborg kunne oprindeligt rumme 600 mennesker hver, hvis bomberne skulle falde over Aalborg. Men i dag har de lidt to forskellige skæbner.

- På Budolfi Plads var der tidligere et beskyttelsesrum, men da pladsen blev bygget om, nedlagde man rummet og byggede en ny p-kælder, der ikke overholder kravene for beskyttelsesrum, siger Ulla Egeskov.

Det betyder, at kælderen på Budolfi Plads ikke længere fungerer som det beskyttelsesrum, det var tidligere. Men tager vi en tur ud til Øgadekvarteret, står et næsten uberørt beskyttelsesrum stadig intakt med plads til 600 mennesker.

- Beskyttelsesrummet er i dag en p-kælder, men massive betondøre- og vægge står stadig i dag, siger hun.

Dog har kommunen for længst solgt det fra til en privatejer, hvorfor det ikke længere er offentligt.

Massive døre og vægge af beton ligger under jorden på Færø Plads. Foto: Nordjyske Museer

Massive døre og vægge af beton ligger under jorden på Færø Plads. Foto: Nordjyske Museer

Parker prioriteret højere

Hvis man sidder og får lidt sved på panden over, at de offentlige beskyttelsesrum er blevet nedprioriteret de sidste årtier, så er der en god forklaring, siger Ulla Egeskov.

- De sidste 20 år har vi ikke forberedt os på, at der kunne ligge en atomkrig ude og true i horisonten. Her har man i højere grad nedlagt beskyttelsesrum til fordel for byudvikling som parker, veje og p-kældre, siger hun.

Men under de fleste offentlige bygninger, der står originalt fra 1970’erne som skoler, biblioteker og rådhus, kan du finde beskyttelsesrum. Og så er der faktisk noget, du kan gøre selv.

- I vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge har man opdateret og genudgivet informationsbrochurer i 2018 om, hvad man selv kan gøre, hvis krigen skulle bryde ud. Her tæller rådene blandt andet, at man skal handle ind til 10 dage med langtidsholdbar mad og sørge for at have en powerbank, siger Ulla Egeskov.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden