I et bofællesskab har Jakob Vang og hans familie fundet det, mange danskere savner
I Gug i det sydlige Aalborg bor 38 voksne og 17 børn tæt på hinanden. De deler måltider, børneliv og alt det, der ellers forsvinder i en travl hverdag
Opdateret kl. 19:52
Familie efter familie træder ind i fællesrummet.
I døren møder de duften af rødbedesuppe og friskbagt brød.
I hjørnet har nogle sat sig i sofaerne, mens andre gør klar i køkkenet. En spørger, om der mon er ingefær i suppen.
Midt i rummet står Jakob Vang og hans kone, Cathrine. De hjælper deres snart toårige søn, Holger, op på stolen for enden af bordet.
Klokken er lidt over seks, og fællesspisningen i bofællesskabet i Gug er i gang.
Det er tirsdag aften, og det kunne ligne en helt almindelig hverdagsmiddag – men i virkeligheden afspejler det en større bevægelse.
I takt med at individualismen vokser, søger flere danskere mod bofællesskaber.
Forskning viser, at interessen vokser markant i landets større byer, hvor nye bofællesskaber skyder op i samarbejde med boligselskaber og private udviklere.
Men i Nordjylland er billedet anderledes. Her bremses udviklingen blandt andet af lavere boligpriser og færre investorer.
Derfor er bofællesskabet i Gug noget særligt. Det er et sted, hvor naboskabet stadig fylder, og hvor Jakob Vang og hans familie har fundet det, mange børnefamilier savner: Fællesskab i en hverdag, der ellers let bliver travl og individuel.
Og det ærgrer Jakob Vang, at ikke flere nordjyder får mulighed for at opleve det.
For som nybagte forældre har han og Cathrine mærket, hvor meget fællesskabet betyder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.