I to nordjyske kommuner er børnefattigdommen stigende - julen gør det endnu værre

Det fortæller ikke kun historien om, at flere i år har svært ved at følge med de stigende priser på blandt andet fødevarer og energi, men også at flere børn end sædvanligt står i en ekstraordinær situation.

Det mærker man især hos Børnenes Kontor i Aalborg, der i år har bevilliget 500 familier julehjælp modsat 431 sidste år. Derudover har formand Nina Hav også måtte søge ekstra fondsmidler for at kunne fylde poserne med de varer, de plejer, fortæller hun.

Man er ikke nødvendigvis fattig, fordi man i år har været berettiget til julehjælp, men det er ofte mindrebemidlede familier, som i forvejen sidder stramt i økonomien, der oplever, at pengene ikke rækker hele vejen til slut december, og det kan få konsekvenser for det enkelte barn.

Formand Nina Hav fra Børnenes Kontor. Foto: Kim Dahl Hansen

Derfor er hjælp vigtigt

På Børnenes Kontor kæmper de for børnene, og det har de gjort siden 1903. Målet er at hjælpe udsatte børn i Aalborg, og om sommeren har de blandt andet sommerkolonier for børn, hvis forældre ikke har økonomi til at tage på ferie.

Det er klasselærerene i Aalborg Kommunes skoler, forældre skal søge julehjælp gennem, ligesom at klasselæreren også selv kan opfordre familier til at søge.

Og i år har der altså i hele kommunen været flere børn og familier, der har haft brug for hjælp. De høje priser presser mindrebemidlede familier endnu mere og stiller dem i en ny situation, hvor de ikke kan betale alle decembers mange arrangementer.

- Når skolerne melder ud, at de gerne vil have en pakkekalender, og de har et arrangement med tre æbleskiver og et glas saftevand, og fritidsklubben og sportsklubben gør det samme, så vil alle børn gerne med, og de vil gerne have det ligesom alle andre, og alle mødre og fædre vil gerne give det til deres børn. Så det gør de for at holde børnene i det sociale liv og signalere, at man er ligesom alle andre. Og når vi så kommer hen til juleferien, så er der ikke flere penge, fortæller Nina Hav.

I dag defineres fattigdom efter, om man i i ét år har haft en lavere indkomst end 117.000 efter skat og ikke gennem tre år, som var kravet i den tidligere fattigdomsgrænse. Der er samtidig taget højde for, at studerende ikke indgår i optællingen.

I dag ved man, at bare ét år i relativ fattigdom kan have betydning for børnene langt ind i voksenlivet og det øger blandt andet risikoen for, at man ikke tager en ungdomsuddannelse.

Det kan altså have stor betydning for børnene, hvis familier, der er hårdt ramt af kriserne, ikke har råderum til eksempelvis at holde jul, tage dem med på tur eller melde dem ind i sociale fællesskaber.

Og det fællesskab starter allerede i skolen - også på den anden side af juleferien, slår Nina Hav fast.

- Det er så vigtigt, at de kan tale med sammen med de andre børn om, at de også har fået flæskesteg.

- Hvis du vidste, hvilken lettelse det er for forældrene, når de får at vide, de får den julehjælp. Jeg har haft elever, der har sagt, at de er vant til at få rugbrød, så det gør ingenting, at de skal det igen. Så det er rart at vide, de får en rigtig jul.

Flere fonde søgt

I år har Nina Hav derfor også søgt flere penge hos fonde. Det Obelske Familiefond rakte selv hånden ud og tilbød, at hun kunne søge ekstra midler hos dem. Beløbet til julehjælpen har Børnenes Kontor hævet fra 600 til 1000 kroner.

- Gav vi det samme beløb, ville der være færre varer, og i mit naive håb får de måske en anelse mere i posen, end de plejer.

Det er især i de store byer i Danmark, at børnefattigdommen er faldende. I Aalborg er den faldene, men i Frederikshavn og Rebild Kommuner er den stigende. I Frederikshavn var der i 2019 600 børn i børnefattigdom, mens det i 2020 var steget til 640. I Rebild er det i samme periode steget fra 230 til 240.