Indbrudstyve dømt - mente at tidligere arbejdsgiver skyldte dem penge

To mænd fra Polen må sidde varetægtsfængslet, indtil de kan afsone deres straf

Arkivfoto

Arkivfoto

VODSKOV:To mænd på 22 og 23 år fik pinsedag en straksdom efter et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Mændene blev dømt for at have begået et indbrud på en ejendom i Vodskov, hvor de tidligere har arbejdet.

Indbruddet skete fredag aften, hvor det lykkedes mændene, som er polske statsborgere, at stjæle dyrt håndværkerværktøj for i alt 76.900 kroner.

- I retten forklarede mændene, at de havde stjålet værktøjet fra en tidligere arbejdsgiver. De mente, at arbejdsgiveren skyldte dem penge, og derfor var de kørt fra Silkeborg til Vodskov for at tale med manden. Da han ikke var hjemme, brød de i stedet ind på ejendommen og stjal værktøjet.

Mændene blev anholdt i Silkeborg lørdag aften.

Søndag blev de fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, men i Retten erkendte begge mænd, at de havde stjålet værktøjet, og derfor kunne dommeren i stedet idømme dem en straksdom på 60 dages fængsel. Samtidig blev de udvist af Danmark med forbud mod at vise sig her igen inden for de næste fire år.

De to mænd modtog dommen, og de skal sidde varetægtsfængslet, indtil de kan afsone straffen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.