Højsæson for julefrokost og møgsager: Flere virksomheder siger stop

Men det ser ikke lovende ud for snapsen med de nordjyske rødder, der kradser godt hele vejen ned i svælget.

For en ny undersøgelse fra Lederne viser, at der er nye tider på vej for årets firmajulefrokoster. Den stærke spiritus er på vej ud af den gamle tradition - i hvert fald på arbejdet. 

- Ud fra de her tal kan vi ikke sige, om det er noget, der har ændret sig. Men jeg er ikke i tvivl om, at det har. 

Det siger Anette Borchorst, der er professor emerita i kønsforskning fra Aalborg Universitet.

Undersøgelsen viser, at hver fjerde leder ikke har tænkt sig at servere nogen stærk spiritus til årets julefrokost, og at 84,5 procent af lederne vil tilpasse sin adfærd til årets julefrokost. 

- Når alkohol kommer ind, slækker det folks evne til at aflæse andre menneskers grænser. Seksuel chikane handler grundlæggende om, at mennesker har svært ved at aflæse andres grænser, siger hun. 

- Der er stadig en halvdel tilbage, der lader medarbejdere om selv at styre alkoholen, men det er en dansk ting, at man også har lyst til, at der er alkohol til julefrokoster.

TV2 tørlagt for snaps

En af de virksomheder, der i år har et nyt regelsæt at feste ud fra, er mediehuset TV2. De nye regler kommer i kølvandet på en bølge af MeToo-sager, som har skabt et stort fokus på at mindske sexisme på arbejdspladsen.

- MeToo har omskrevet firmapolitiker og ændret hele den måde, vi snakker om seksuel chikane på, fastslår Anette Borchorst.

Det betyder nu, at julefrokosten på TV2 i år bliver uden stærk alkohol som snaps, shots eller andre former for spiritus, og festen skal slutte til midnat, hvis den foregår på en af TV2's egne adresser. 

Chefer retter ind

Anette Borchorst mener ikke, at det er særligt moderne at se chefen vælte rundt med opknappet skjorte og slipset bundet om hovedet.

Mere end 80 procent af cheferne har tænkt sig at drikke mindre alkohol, gå tidligere hjem eller tænke mere over, hvad de siger - udelukkende fordi de er chefer.

- Det er jo særlig problematisk, når det handler om et magthierarki. Nogle er overordnede, og nogle er underordnede. Og særligt når underordnede må sige fra over for overordnede, siger hun. 

Nemmere at sige stop

I sin forskning har Anette Borchorst gennemgået krænkelsessager siden 80'erne, og her ser hun en udvikling. 

Men den offentlige samtale om seksuel chikane har været med til at gribe helt ind i enkelte situationer, lyder det.

- Det er blevet langt mere normalt at sige fra. Ikke blot, hvis man er den, der er udsat for en krænkelse, men også hvis man ser noget. Det er blevet mere almindeligt at gribe ind i situationer og sige stop, siger hun.

Hun understreger at seksuelle krænkelser kan gå begge veje blandt ledere og medarbejdere, og det dybest set handler om, at kunne aflæse hinandens grænser.