Jane udvider på Bønkels: - Vi skal have mere plads til smørrebrødet

Efter blot to år er der kommet så meget gang i Bønkels, at der skal udvides for at give plads til smørrebrødsforretningen

Jane Bønkel åbnede i 2020 og har fået godt tag i Aalborg. <i>Foto: Jakob Kanne Bjerregaard</i>

Jane Bønkel åbnede i 2020 og har fået godt tag i Aalborg. Foto: Jakob Kanne Bjerregaard

AALBORG:Min kollega Niels Skovmand ville vende sig bag radiomikrofonen, hvis han læser dette. Men smørrebrød, som hans smørrebrødsjomfru-mor laver det, er altså old news. Bønkels' take på smørrebrød er klart at foretrække, og aalborgenserne er enige.

Bønkels i Danmarksgade har fundet en niche og er et frisk pust på Aalborgs smørrebrødscene. Der er avantgardisten Mortens Kro med det stringente og velafmålte smørrebrød. Så er der Hos Isidor Henius med det ekstravagante smørrebrød, og der er Vegandottir uden animalske produkter, og Bette Kro er et sted lige midt imellem.

Men blandt de etablerede smørrebrødssteder i Aalborg er der også et mere undseeligt sted, hvor den kokkeuddannede hjørringenser, Jane Bønkel, driver sin drøm nede ad trappen fra Danmarksgades pulserende trafik.

Foruden Jane Bønkel er der en enkelt fastansat - og jo, der laves også sandwich. <i>Foto: Jakob Kanne Bjerregaard</i>

Foruden Jane Bønkel er der en enkelt fastansat - og jo, der laves også sandwich. Foto: Jakob Kanne Bjerregaard

Første fornemmelse er, at vi er på et sted, der er dejligt rent og lyst. Netop bygget om for at tilgodese den stødt stigende efterspørgsel efter smørrebrødet.

- Vi skiller sandwichproduktionen og smørrebrødet ad, så der er mere plads, siger Jane Bønkel, mor til fem drenge, der nu er så store, at mor kan få lov at udleve sin drøm efter 13 år i kantinen i advokathuset Vingårdshus.

Prøv roastbeef'en

Menukortet har ti forskellige stykker smørrebrød, og alt ser meget indbydende ud. Vi smagte på Janes egne favoritter, hvor især stykket med roastbeef med det hele skilte sig positivt ud.

Fantastisk stykke med roastbeef. <i>Foto: Jakob Kanne Bjerregaard</i>

Fantastisk stykke med roastbeef. Foto: Jakob Kanne Bjerregaard

Smagen var omhyggeligt doseret og i meget fin balance mellem det salte, det syrlige, det sødmefyldte og det cremede. Syltningerne var sublimt afdæmpede og strakte sig fra rødløg til asier og agurker. Sammen med en god mængde kød, knasende ristede løg og en hjemmerørt mayonnaise er det et vellykket stykke smørrebrød.

Vi fik også kyllingesalat med sprød bacon og en kartoffelmad med rødløg og bacon.

Førstnævnte tilsmagt med karry, og der er masser af kylling. Kartoffelmaden med friskkogt kartoffel, god mayonnaise og godt rødløgsbid.

Bønkels er klart ét af byens bedste til at lave smørrebrød.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.