Aalborg karneval

Fans kaster telefoner op til Suspekt: Vi har aldrig oplevet noget lignende

Båret frem gennem midtbyen

Suspekt på scenen.
Suspekt på scenen. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 19:59

- Aldrig har de sagt hej til så mange fans på én gang.

- De havde tårer i øjnene.

- Og jeg er glad.

Jeanett Kaare, talsperson for karnevallet i Aalborg, tog lørdag eftermiddag imod musikgruppen Suspekt ved Kildeparken i den nordjyske hovedstad. 

Det skete efter den populære gruppe var kørt gennem et menneskehav i midtbyen i forbindelse med årets karnevalsoptog - som karnevalskonger.

Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval.  Foto: Martin Damgård

Suspekt er udpeget som karnevalskonger til Aalborg Karneval 2024 med begrundelsen, at de er folkeeje inden for dansk musik og præsenterer et moderne bud på karnevalskonger. 

Og hele vejen gennem midtbyen blev de da også tiljublet af fans - nærmest som var de rigtig royale.

Suspekt på vej gennem Aalborgs gader. Foto: Martin Damgård

Gruppen består af Bai-D, Orgi-E, og Rune Rask, som alle har cementeret deres plads i dansk musik.

Jeanett Kaare havde det store smil fremme, da hun bød karnevalskongerne velkommen til en Kildepark badet i solskin.

Masser af unge gik gennem midtbyen i optoget. Foto: Martin Damgård

- Et fantastisk optog, lød det fra Jeanett Kaare, som under optoget gennem byen kunne se karnevalsdeltagere smide deres telefoner op på vognen til de populære musikere, som tog selfies til deres fans, inden telefonerne blev leveret tilbage.

Og de hellige tre konger er stolte: 

- Der er ingen tvivl om, at vi har en stor kærlighed til Aalleren/Dobbelt A/Nordens Paris - eller hvad vi nu kalder den, lyder det fra trekløveret, der blev hyldet på scenen til Sceneparaden i Kildeparken – til kæmpe jubel fra publikum.

Nogle kogte mere i Kildeparken end andre... Foto: Martin Damgård

Nordeuropas største

Temaet for Aalborg Karneval 2024, der er Nordeuropas største karneval, er "Fantastiske Væsener".

Sidste år var der 100.000 deltagere til Aalborg Karneval, der blev afholdt første gang i 1983.

Selfies var populære under optoget. Foto: Martin Damgård

Der er endnu ikke tal på antallet af deltagere ved året karnevalets parader, der startede lørdag tre forskellige steder i byen.

I år optræder danske artister som Tessa, Ida Lauerberg, Hedegaard og Gobs i Kildeparken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden