"Jeg vil have, I skal gå i panik!" Og det gør de så: Flere unge rammes af klimaangst

Når unge hver dag bombarderes med nyheder om klodens kritiske tilstand og samtidig pålægges klima-konsekvenserne, giver det bagslag. Nogle er så bekymrede, at det udvikler sig til regulær angst

Unge smed kludene i juletiden for at demonstrere, hvor varm fremtidens december kan blive, hvis ikke vi sætter bremsen i den globale temperaturstigning.

Unge smed kludene i juletiden for at demonstrere, hvor varm fremtidens december kan blive, hvis ikke vi sætter bremsen i den globale temperaturstigning.

Kan du huske sommeren 2018? Selvfølgelig kan du det. Det var den vildeste sommer nogensinde. Fjordparken var oversvømmet. Med mennesker altså. Og faktisk var det så varmt og tørt, at vi ikke måtte lave bål eller grille i nærheden af græs, buske og træer. Vi var brune, vi var glade, og vi fik dårlig samvittighed, hver gang vi var indenfor. Eller måske taler jeg bare for mig selv, men sådan havde jeg det altså.

Samtidigt kan jeg også huske, at jeg var lidt bekymret. ”Der er jo noget helt galt”, kan jeg huske, jeg sagde til mine nærmeste.

Og den nedslående sandhed var også, at det i slutningen af sidste år blev slået fast i et forskningsprojekt, foretaget af den schweiziske klimaforsker Martha Vogel, at den globale varme samme sommer skyldtes klimaforandringer. Menneskeskabte klimaforandringer.

Og i forrige uge fastslog den nyeste klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC, at isen lige nu smelter hurtigere end nogensinde før. Ismassen svinder ind, og der falder heller ikke noget sne. De nye tal lægger op til, at indlandsisen har tabt 278 gigatons is over de seneste fem til otte år. Det svarer til 278 isterninger, der måler en kilometer på hver side.

Det kunne blive til mange daiquiris.

Siden jeg var lille, har jeg været ekstremt bange for jordens undergang. Jeg var rædselsslagen for at blive ramt af en meteor, og når vi ramte nytårsaften, spurgte jeg altid min far ”kan jorden godt holde til, at vi skyder med fyrværkeri?”. Jeg turde slet ikke se filmen ”2012”, og mayaernes forudsigelser om, at jorden skulle gå under den 21. december samme år, fyldte mere hos mig end jeg nogensinde har turde fortælle nogle. I 2012 var jeg 20 år, og jeg var på arbejde på en irsk pub på netop det tidspunkt, hvor jorden skulle gå under. Det er lidt pinligt at indrømme, men jeg var så lettet og lykkelig, da jeg stadig stod på mine trætte ben og serverede mørke Guinness på tidspunktet.

Senere havde jeg det lidt omvendt.

How dare you?

Angst ligger helt grundlæggende i os. Det er en overlevelsesmekanisme, der gennem årtusinder har rustet os til at være på vagt. Og jeg er da heller ikke i tvivl om, at hvis jorden rent faktisk havde set sine sidste solskinsstråler, i de få timer den altså var fremme, den 21. december 2012, så havde min angst holdt mig i live.

En ung pige er lige nu i vælten. Hun har fletninger og snakker svensk. Nej, ikke Pippi. Men med udtalelser som at vores hus brænder, og at vi skal gå i panik, skaber hun i øjeblikket en bølge af hidtil uset klimabevidsthed-og demonstrationer verdenen over. I bund og grund fordi hun selv er i panik over jordens tilstand.

16-årige Greta Thunbergs seneste tale til FN’s klimatopmøde i New York modtog både stående applaus, men svenskeren er også ude i hård modvind og stormvejr. Selv af den mest magtfulde mand i verden: Ham der mener, at fremtiden tilhører patrioter og ikke globalister. Ham der har trukket USA ud af Paris-aftalen, der handler om at holde klodens temperatur på godt under to grader. Ahh, du ved, ”Grab them by the pussy”-manden!

Donald Trump. Hvis du stadig ikke har gættet det.

Den dengang 15-årige Greta Thunberg under sin skolestrejke med skiltet "Skolestrejk for klimaet". Foto: TT News Agency/Hanna Franzen.

Den dengang 15-årige Greta Thunberg under sin skolestrejke med skiltet "Skolestrejk for klimaet". Foto: TT News Agency/Hanna Franzen.

Historien om Greta Thunberg startede sidste år, hvor hun hver fredag klimastrejkede fra skole ude foran parlamentet i Stockholm med skiltet ”Skolstrek för klimatet” – skolestrejk for klimaet. Og som dagene gik, sluttede flere unge sig til. I dag, et år efter, har hun startet en klimabølge og netop stået i front for den største klimademonstration nogensinde: FridaysForFuture.

Der er ingen tvivl om, at Greta har det, som jeg havde det i 2012. Hun er rædselsslagen for, at jorden går under i hendes levetid. At vi ikke når at redde jorden. At den kollapser helt.

At vi kollapser helt.

Med sig har hun fået en masse unge, der frygter samme skæbne. Og Berlingske skriver i sidste uge, at den unge svenskers vrede og retorik faktisk kan give bagslag hos sine unge fans. For nogle bliver det ikke bare en hverdag med fokus på bæredygtige valg men nærmere tvangshandlinger, der skal sikre klodens globale temperatur forbliver under to grader.

Og så var det, jeg hørte om klimaangst.

Klimaangst hvad?

Retorikken omkring klimaforandringerne og jordens tilstand er nedslående, om det er i medierne, herunder mine triste tal i starten af denne artikel, eller fra Greta Thunbergs egen mund. Men de er ikke bare nedslående. De er skræmmende, frygtindgydende og ustoppelige.

Eller er de?

I Danmark er klimaangst en ret ny lidelse, og det er langt fra hver dag, at psykologer behandler unge med den type af angst. Men i lande som eksempelvis Australien har lidelsen været velkendt en del år, hvor man har behandlet for folks skræk for klimaforandringer siden 2010. Også hos vores nabo i Sverige har de haft succes med at skabe terapigrupper, hvor folk kan samles og sætte ord på deres frygt for, at jorden snart siger stop.

- Klimaangst er som sådan ikke en diagnose, men opfattes jo alligevel som en angstlidelse på linje med andre angsttyper såsom generaliseret angst, fobier og sygdomsangst (angst som man udvikler på baggrund af en konstateret sygdom red.), fortæller Louise Brøndum, der er autoriseret psykolog i hjertet af Aalborg. Hun fortsætter:

- Når man taler om klimaangst, er man bekymret for klimaet på en måde, hvor det påvirker ens livsglæde, ens daglige livsførelse og fremtidsdrømme. Man har katastrofetanker og hæmmet livsudfoldelse, og man mærker negative fysiske symptomer. Kort sagt fylder de negative bekymringstanker om emnet alt, alt for meget.

Donald Trump erklærede i sin valgkamp, at han vil trække USA ud af den store klimaaftale fra Paris. Unge amerikanske studerende er dybt bekymrede. Foto: AFP foto / Fadel Senna

Donald Trump erklærede i sin valgkamp, at han vil trække USA ud af den store klimaaftale fra Paris. Unge amerikanske studerende er dybt bekymrede. Foto: AFP foto / Fadel Senna

Så det er altså ikke længere bare en livsførelse, hvor man vælger bevidst at skære ned på kød, slukke lyset efter sig og bruge samme stofpose, hver gang man handler ind. Alle valg bunder i en konstant angst for, at klimaet lige straks ryger i afgrunden. Og at vi ryger med.

Og hvis du synes, at det her lyder lige vildt nok, så er den, desværre, god nok.

Naturkatastrofer har negative konsekvenser for den mentale sundhed. Det slår Susan Clayton, professor i psykologi på Wooster College i Ohio, fast i vejledningen Mental Health and Our Changing Climate, der er baseret på eksisterende videnskabelig litteratur.

Det går ud over unge

Viden på området fra før-katastrofe-fasen er logisk nok nærmest ikkeeksisterende. Men tilbage i 2015 foretog den amerikanske tænketank Pew Research Centre en undersøgelse, der viste, at et flertal i de adspurgte i 40 lande verden over ser klimaforandringer som et alvorligt problem. Det forventes at være steget, da der oktober sidste år udkom en særrapport fra FN’s klimapanel, der fastslog, at det kræver akut handling at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader.

icon

Jeg oplever, at de er bekymrede. De tænker meget over transport – at køre flere sammen i bil, tage bussen, ikke flyve så meget og så går de i genbrugstøj og økologisk tøj

Kirstine Nielsen, autoriseret psykolog

Og noget typer på, at det er steget. Det er i hvert fald, hvad de psykologer jeg har talt med både oplever og forventer.

Kirstine Nielsen er autoriseret psykolog i Aalborg, og hun møder unge i sin praksis, der er meget bekymrede for fremtiden på planeten Jorden.

- Jeg oplever, at de er bekymrede. De tænker meget over transport – at køre flere sammen i bil, tage bussen, ikke flyve så meget og så går de i genbrugstøj og økologisk tøj.

Og det starter tidligt. Meget tidligt. Kirstine Nielsen oplever en klar stigning i klimabevidstheden hos unge. Men også hos børn.

- Børn i 9-10-års alderen tænker på ikke at spise kød. Jeg har oplevet en 9-årig, der bevidst valgte en sandwich uden kød, fortæller hun.

Børn og unge befinder sig i et følsomt livsafsnit. Livet ligger forude og lige for fødderne. Og de påtvinges konsekvenserne af klimaændringerne.

Også professor Susan Clayton slår fast, at:

- Der er indikationer om, at nogle mennesker bliver dybt påvirket af en følelse af kontroltab, hjælpeløshed og frustration, som kan udvikle sig til eksistentiel angst og depression.

- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at vokse, fortæller psykolog Kirstine Nielsen.

HVEM ER MEST SANDSYNLIGE FOR AT BLIVE RAMT?

Det er folk fra racemæssige og etniske mindretal, ældre, børn og kvinder, der er mest sårbare. I særlig grad kvinder under 35.

Hertil kommer personer, som i forvejen har psykiske problemer og dermed har lettere ved at blive ængstelige end andre.

Kilde: Psykologernes fagmagasin P

Det er ikke fordi, at det er splinternyt og enestående, at vi vil se en stigende tendens inden for klimaangst. Klimaangst var, så at sige, bare den næste i rækken, fordi det netop er nu, at klimaet er på dagsordenen. Før i tiden har det været angst for HIV og AIDS, krig og terror. Eller at jorden skulle gå under den 21. december 2012. Nogle valgte i hvert fald at forlade hus og hjem og flygte op på et bjerg. Der fik jeg ikke lige en invitation.

Kirstine Nielsen uddyber.

- Når der er meget fokus på noget i samfundet, så skaber det enormt stor bekymring, og så ser vi de her tendenser, hvor flere bliver bekymrede og angste for noget.

Ph.d. og forsker i folkesundhed og klima Katie Hayes fra University of Toronto har i august udtalt til sig Psykologernes fagmagasin P. Hun har lavet metaanalyser af forskningsresultater og psykiske reaktioner på klimaændringer, og hun fortæller, at der er grund til, at vi holder ekstra øje med unge.

Det er unge, der har fået kastet klimaproblemerne i hovedet hele deres liv, og det er dem, der bliver pålagt konsekvenserne.

Klimaangst versus klimabekymring

Jeg vidste jo i bund og grund godt, at sandsynligheden for at blive udslettet af en meteor var usandsynligt lille. Altså. Hvor mange gange er det lige sket siden sidste gang? Nå ja. Og når jeg skulle prøve at tænke helt logisk, hvorfor pokker skulle jorden så se sin ende tre dage inden jul, fordi en flere tusinde år gammel kalender sluttede den dag. Og det er jo det, der er så problematisk med angst. Det er tanker, der bliver gjort ekstreme og tingenes tilstand bliver gjort meget værre, end de er.

Det frustrerende ved klimaangst er bare, at det jo på sin vis er reelt nok. Det kan efterhånden kun være de færreste, der benægter, at global opvarmning eksisterer. Vi har noget at være bekymrede for, men det er alligevel for tidligt at tænke katastrofetanker.

- Jeg tror, at de fleste børn og unge, der er tilstrækkeligt godt oplyste om klimaudviklingen, bekymrer sig og frygter for fremtiden, og det har de jo god grund til. Men for de fleste er det jo ikke i sådan en grad, at de er hæmmet i almindelig livsudfoldelse og livsglæde eller får fysiske symptomer af det, fortæller psykolog Louise Brøndum.

icon

Er man som menneske lidt sensitiv, med et særligt vagtsomt system eller udfordret i forhold til at regulere sin tækning og sine følelser, vil klimadebatten med de meget dystre forudsigelser, der foreligger i medierne, meget nemt kunne aktivere klimaangst

Louise Brøndum, autoriseret psykolog

Og det har hun heldigvis ret i.

- Jeg har endnu ikke mødt nogen i min praksis, som har haft en ren klimaangst, men jeg har mødt nogle stykker, hvor bekymringer om klimaet har været en del af en generel bekymrings tendens. Men jeg vil da gætte på, at antallet af mennesker der bliver påvirket af klima angst vil være stigende. Er man som menneske lidt sensitiv, med et særligt vagtsomt system eller udfordret i forhold til at regulere sin tækning og sine følelser, vil klimadebatten med de meget dystre forudsigelser, der foreligger i medierne, meget nemt kunne aktivere klimaangst.

Jeg ville gerne have talt med lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i miljø, klima og bæredygtighed, Simon Elsborg Nygaard, men desværre er han en travl mand. Han har dog tidligere udtalt til Psykologernes fagmagasin P, at han er blevet kontaktet af unge, som overvejer, om det er forsvarligt at sætte børn i verden på grund af klimaændringer, og med unge som næsten ikke kan gå uden for en dør, fordi deres klimabekymringer får dem til at se gaderne oversvømmet.

Astrid Cecilie Budofsen er gravid, og fortæller til klimademonstrationen i Aalborg den 20. september, at hende og hendes mand har haft en samtale om fremtiden for deres barn. Det var ikke en verden, der så sådan her ud, de havde håbet at bringe et barn ind i, men de tør og vil stadig gerne have børn.

Astrid Cecilie Budofsen er gravid, og fortæller til klimademonstrationen i Aalborg den 20. september, at hende og hendes mand har haft en samtale om fremtiden for deres barn. Det var ikke en verden, der så sådan her ud, de havde håbet at bringe et barn ind i, men de tør og vil stadig gerne have børn.

Men hvornår er det så lige, at man rent faktisk har klimaangst, og hvornår er man bare almindeligt bekymret? Hvornår skal man være lidt ekstra opmærksom på sin egen adfærd og tanker? Det ved Louise Brøndum.

- Når man har en angstlidelse, som fx klimaangst, vil man typisk bruge lang tid på at undersøge emnet og læse en masse om det, og når det gælder klimaændringer, er der masser af foruroligende læsestof.

PSYKISKE REAKTIONER PÅ KLIMAÆNDRINGER

• Traume og chok

• PTSD

• Stressreaktioner

• Anstrengte sociale relationer

• Depression

• Angst

• Selvmord

• Alkohol– og stofmisbrug

• Aggression og vold

• Tab af personligt vigtige steder

• Tab af autonomi og kontrol

• Tab af personlig og erhvervsmæssig identitet

• Følelse af hjælpeløshed, frygt, fatalisme og miljøangst

Kilde: Psykologernes fagmagasin P

Det kan også være mere ekstreme grader af tiltag, som mange af os måske gør os for at være mere klimavenlige. Det kan være tiltag som kolde bade, ikke at tænde for varmen, blive veganere, stoppe med at flyve og køre bil.

Og så er det oftest dem, der vil gøre noget for klimaet, der rammes af klimaangst, fordi de opnår en følelse af håbløshed, fordi de føler, at uanset hvad de gør, er det aldrig nok.

Er du klimaangst eller lige en tand for bekymret?

Det er jo vildt godt at være klimabevidst, men der er også en bagside. Og hvad skal du lige stille op, hvis du kan mærke, at du er mere end normalt bekymret, og at det tynger dig i din hverdag? Du kan vælge at søge hjælp hos psykologer som Kirstine Nielsen og Louise Brøndum, men der er også lidt hjælp til selvhjælp.

- Det er jo altid en udfordring at afhjælpe angsten, når den som er ramt af den dagligt fodres med oplysninger om det (klimaforandringer red.). Det som det først og fremmest kan det handle om, er at finde et andet fokus og udfordre den vanlige bekymrings tankegang. Det er jo for eksempel ikke realistisk, at man med sin bekymring kan redde verden eller ændre på klimaforandringerne, men man kan beslutte sig for, hvad man vil bruge sine bekymringer til, så de bliver konstruktive frem for destruktive. Det betyder, at man kan leve sit eget liv mere grønt og i overenstemmelse med bæredygtighedsprincipper. For nogle kan det være en hjælp at få det fokus i stedet for, samtidig at det bliver klart, at de som enkelt personer ikke bærer ansvaret selv, men kan være bidrager, fortæller Louise Brøndum.

På Psykologerne Johansen og Kristoffersens hjemmeside skriver de meget i tråd med det, som Louise Brøndum siger:

For klimaangst er det især vigtigt at adressere og acceptere de eksisterende klimaændringer og de forhold, som man som enkeltperson ikke har magt over. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt at fokusere på de værst tænkelige konsekvenser af klimaændringerne, idet dette fokus medfører øget tristhed, angst og håbløshed.

Simon Elsborg Nygaard udtrykker til Psykologernes fagmagasin P, at vi i Danmark forholder os mere passive i forhold til at anerkende klimaangst som en reel problematik, der kræver særlig behandling.

– Der synes stadig ikke at være den store faglige opmærksomhed om problemet, siger han. Klimaangsten er delvist rationel og velbegrundet. Derfor kan man ikke behandle klimaangst, som var det en fobi over for edderkopper eller åbne pladser, pointerer han.

4
Klimademonstration i Aalborg den 20. september Klimademonstration i Aalborg den 20. september Klimademonstration i Aalborg den 20. september Klimademonstration i Aalborg den 20. september

Til demonstrationen deltog både unge, ældre og ikke mindst de helt små

Personligt forstår jeg godt, hvorfor man hurtigt kan blive påvirket af alle de informationer, man konstant får kastet i hovedet omkring klimaet. Jeg har tydeligt kunne mærke det, alt imens jeg har undersøgt emnet. Jeg har mærket, at jeg bliver nervøs og mærker magtesløsheden, så jeg forstår godt grobunden for at blive påvirket så dybt, at det sætter sig i alt, man gør, især hvis man har nemt til bekymring.

Simon Elsborg Nygaard har også udtalt til Jydske Vestkysten, at man kan diskutere, om det er hensigtsmæssigt med lidt klimaangst eller blot klimabekymring, fordi det er vigtigt, at vi er motiverede til at gøre noget.

Vi skal bare ikke handlingslammede og ængstelige.

Vi skal passe på klimaet, men vi skal også passe på os selv.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.