Jernbanedrift

Jernbanebom blokerede trafik på landevej: Det gav lange køer

Banedanmark kan ikke give nogen forklaring på, at jernbaneoverskæring ved Gistrup ikke virkede korrekt

Arkivfoto
Arkivfoto Lars Pauli

Opdateret kl. 12:45

GISTRUP: En jernbanebom ved Hadsund Landevej valgte torsdag sidst på morgenstunden at sænke sig selv - selv om der ikke kom tog på jernbanen.

Den fejlbehæftede jernbaneoverskæring findes på Hadsund Landevej lidt syd for rundkørslen, hvor Egnsplanvej munder ud i Hadsund Landevej.

Bommen gik ned kort før klokken 9 torsdag formiddag, og den forblev nede i mindst et par timers tid. Det gav med det samme en længere kødannelse, men mange trafikanter nåede dog at dreje af inden og finde andre veje ind til og ud af Aalborg.

Hos Banedanmark, der styrer signal og bomme, kan der ikke gives nogen forklaring på, hvorfor bommen gik ned.

- Vi ved ikke præcist, hvad der er gået galt med bommen, men der har ganske rigtigt været nogle problemer ved overkørslen, lyder det fra Banedanmarks pressevagt.

Herfra lyder meldingen, at det er "tekniske vanskeligheder", men at det ikke skulle have noget at gøre med det voldsomme uvejr med torden og lyn natten til torsdag.

Der kører ikke passagertog på strækningen, men ifølge pressevagtens oplysninger skulle bommen have været nede det meste af formiddagen, men det skulle være blevet fixet kort før middag, så trafikken har kunnet normaliseres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden